Af - 02/01-15 17:40; Opdateret: 02/01-15 22:25

Dreng tog Ibuprofen: Han bliver blind om to årDreng tog Ibuprofen: Han bliver blind om to år

En svær allergisk reaktion har medført, at britiske Calvin Lock mister synet inden for de næste to år.

Bildstrecke im Grossformat »

OBS: Der forekommer voldsomme billeder i galleriet foroven.

For to år siden, da Calvin Lock fra Storbritannien var 11 år gammel, var han meget tæt på at miste livet.

Han fik af sine forældre en flydende dosis Ibuprofen med jordbærsmag af mærket 'Nurofen' for at behandle en infektion.

Men den unge drengs krop reagerede voldsomt på præparatet. Først troede lægerne, at drengen havde fået skoldkopper, men Calvins situation blev værre og værre.

Det viste sig i virkeligheden, at medicinen havde udløst en sjælden set allergisk reaktion, som resulterede i, at Calvin Locks krop blev fyldt med vabler, og han tabte negle og hår. Han mistede 65 procent af sin hud, og han lå i kunstigt koma i tre dage. Han fik nu diagnosen 'Steven Johnsons Disease', som blandt andet kan blive fremprovokeret af medicin, og som kan forveksles med skoldkopper.

Dansk professor slår alarm mod Ibuprofen
Dansk professor slår alarm mod Ibuprofen

Ny rapport: Smertestillende piller kan være dødelige
Ny rapport: Smertestillende piller kan være dødelige

Calvin overlevede, men nu har lægerne fortalt ham, at han mister synet inden for de næste to år. Det skyldes, at han har udviklet 'Severe Ocular Surface Disease' i begge øjne, der påvirker øjets hornhinde.

Allerede nu står det slemt til. Eksempelvis kan han ikke spille videospil, han har svært ved at følge med i skolen og han får øjendråber hver time.

- Hvis han glemmer sine øjendråber, så vrider han sig selv i smerte på gulvet. Han lider også af hukommelsestab, siger Robyn Moult, der er Calvins mor, til the Mirror.

Den allergiske reaktion har efterladt Calvin med ar på hele kroppen, han lider af en depression og han er i behandling for 'Post Traumatisk Stress Syndrome'.

Forældrene fortæller, at de håber på, at han får sig en uddannelse, men den nu 13 år gamle Calvin har svært ved at acceptere situationen.

De oplyser også til mediet, at de planlægger at lægge sag an mod det britiske sundhedsvæsen, efter de gav drengen den forkerte diagnose til at starte med.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx