Af Ritzau - 17/12-16 20:14; Opdateret: 17/12-16 20:44

Polen-kendere ser bekymrende uro brede sig i landetPolen-kendere ser bekymrende uro brede sig i landet

Tusindvis i Polen har demonstreret for pressefrihed. Situationen i landet er alvorlig, vurderer eksperter.

storybild

Tusindvis af polakker var lørdag på gaden for at protestere mod den nationalistiske og EU-skeptiske regering. (Billede: Scanpix/Wojtek Radwanski)

De seneste dages protester i Polen markerer en usædvanligt stor utilfredshed med regeringen og bekymring for demokratiet.

Det konstaterer lektor emeritus ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet Svend Gottschalk Rasmussen.

- Det er det alvorligste, vi har set i Polen i mange år. Landet har ellers udviklet sig ganske fredeligt. Men de politiske modsætninger er blevet skærpet, de bliver hele tiden talt op, og der er fare for konfrontation, siger han.

Demonstranter i tusindvis har lørdag blandt andet protesteret mod regeringens forsøg på at begrænse mediers adgang til at rapportere fra landets parlament.

Regeringspartiet Lov og Retfærdighed har forsøgt at vedtage en række nye regler. Og de skulle blandt andet betyde, at journalister ville få indskrænket deres mulighed for at færdes i parlamentet.

- Protesterne er de seneste i en lang proces. Den har lige nu nået en foreløbig kulmination, fordi den siddende regering tilsyneladende mener, at den kan gøre, hvad den vil, og bryde forfatningen, siger Svend Gottschalk Rasmussen.

Polen-kender og chefredaktør på netmediet polennu.dk Jens Mørch ser ligeledes protesterne som et udtryk for frygt for en udemokratisk udvikling.

- Der er mange frustrationer. Og de, der kæmper mest imod, har tiden med et kommunistisk styre i baghovedet. Polen er et ungt og nyt demokrati.

- Demokratiet er trængt. Eksempelvis har de mest regeringskritiske medier oplevet repressalier, og nogle har fået reduceret deres støtte. På statsmedier er kritiske journalister blevet fjernet, siger Jens Mørch.

Det nationalistiske og EU-skeptiske parti Lov og Retfærdighed kom til magten i 2015. Siden har partiet strammet kontrollen over de statslige medier.

De aktuelle uroligheder begyndte fredag, da demonstranter blokerede udgangene fra Polens parlament. Det skete, efter at oppositionen hævdede, at regeringen på ulovlig vis havde vedtaget næste års finanslov.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Rasende megastjernes mand efter...
bt.dk
Blev ringet op af verdens største...
bt.dk
7 måneder efter skandalen: Nu har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx