Af Fie West Madsen - 30/07-17 13:34

Britiske Craig sendte 2.000 flaskeposter i jagten på kærligheden: Reaktionen var ikke, som han forventedeBritiske Craig sendte 2.000 flaskeposter i jagten på kærligheden: Reaktionen var ikke, som han forventede

49-årige britiske Craig Sullivan lever som enkemand, efter han mistede sin kone til kræft, og i sin jagt på ny kærlighed besluttede han sig for at sende intet mindre end 2.000 flaskeposter afsted fra forskellige steder langs den britiske kyst.

storybild

Det skriver The Telegraph.

Craig Sullivan var inspireret af Police-sangen 'Message in a bottle', som netop handler om en ensom mand, der i sin søgen på kærlighed sender en masse flaskeposter afsted. Men Craig Sullivans kærlige intentioner har vist sig at give bagslag, for ikke alle er lige vilde med, at britiske strande pludselig blev overplastret med flasker.

En af kritikerne af Sullivans projekt er Helen Gill, der forrige uge gik på stranden ved Rhossili Bay nær Swansea, da hun så godt 30 flaskeposter med kærlighedsbudskabet indeni.

- Det er måske romantisk, men hvad gør det ved miljøet?, siger Helen Gill til The Telegraph.

Hun frygter, at de mange flaskeposter, der havner på de britiske strande, er skadelige for både miljøet og dyrelivet, og derfor har hun skrevet en besked til Craig Sullivan og bedt ham stoppe sit projekt.

I beskeden pointerer hun, at flaskerne nemt kan blive smadret i havet, ligesom nogle også kan ende med at træde på flaskerne, når de ligger på stranden.

'Jeg vil bede dig om at tænke på en anden, mere miljøvenlig måde at fortsætte din kampagne. Når man besøger vores strande, skal man kun efterlade fodspor,' lyder det ifølge The Telegraph i beskeden fra Helen Gill.

Hun er dog ikke den eneste, der er negativt stemt over for Craig Sullivans projekt. Flere flaskeposter er nemlig skyllet i land i nærheden af et område for lakseyngel ved River Cree i Skotland, og det har fået flere til at rase på sociale medier.

Siden har historien om Craig Sullivan fået opmærksomhed fra medier verden over, og nu har Sullivan besluttet at droppe projektet, som dog har vist sig at være alt andet end nytteløst.

Trods skepsis har Craig Sullivan nemlig også modtaget beskeder fra folk i hele verden, som er blevet rørt over hans projekt, eller selv har prøvet at miste sin mand eller kone.

'Selvom hver besked og historie er så unik som et fingeraftryk, så er der nogle fælles temaer. Jeg har mistet eller mister min partner som dig. Jeg hadede dating sider. Jeg kæmpede med min sorg. Du har fået mig til at grine. Du fik mig til at blive ved. Du inspirerede min søgen. Du er en uheldbredelig romantiker. Du mindede mig om min partner, jeg mistede. Jeg vil gerne være din penneven. Du har rørt mig på den anden side af det menneskelige hav uden en fysisk flaske,' skriver Craig Sullivan på sin blog om emnerne på de mange beskeder han har modtaget.

Og så ser det også ud til, at kærligheden meget vel kan komme til at blomstre for Craig Sullivan.

- Jeg er blevet kontaktet af en kvinde i Irland og en fra Skotlands vestkyst, og jeg har et par dates arrangeret, siger Craig Sullivan til The Telegraph.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Medie: Mourinho vil lade rekordkøb...
bt.dk
Simon Kjær i usædvanlig bøn: Vil have...
bt.dk
I skammekrogen: Superliga-assistent...
bt.dk
Fik hjertestop i politiets varetægt:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx