07/09-17 16:31; Opdateret: 07/09-17 17:04

Britisk regering kræver støtte - ellers bliver brexit kaosBritisk regering kræver støtte - ellers bliver brexit kaos

Det ender i kaos, hvis ikke britisk parlament støtter regeringens brexit-lov, advarer den britiske regering.

storybild

- Loven inviterer os til at overgive al magt og indflydelse om dette spørgsmål til regeringen og til ministrene. Det vil være at forråde alt, hvad vi er blevet valgt til at gøre, siger Labours brexit-ordfører, Keir Starmer, om den britiske regerings brexit-lov. Scanpix/-

London. Storbritanniens minister for brexit, David Davis, opfordrer parlamentet i London til at støtte et lovforslag, der skal sikre, at briternes politiske, finansielle og juridiske bånd til EU kan brydes.

Ellers ender det i kaos, advarer Davis under en ophedet debat i parlamentet torsdag.

Labour er skeptisk over regeringens lovforslag. Oppositionspartiet mener, at premierminister Theresa Mays regering med forslaget vil tilrane sig urimelig meget magt. Labour kalder det en "blankocheck" til May.

Under den højrystede samling beskyldte Davis oppositionen for at være "kynisk og principløs" ved at udfordre lovforslaget.

Lovforslaget er centralt i processen mod at realisere den skilsmisse, som et flertal af briterne stemte for 23. juni 2016.

Alt det formelle omkring skilsmissen skal være på plads i marts 2019.

- Uden denne lov vil det være umuligt at sikre et glat og ordentligt farvel. Det vil være ekstremt hensynsløst at udsætte eller modsætte sig dette lovforslag, siger David Davis.

En stemme på Labours ændringsforslag vil ifølge ministeren være "en stemme på en kaotisk afsked".

Labour håber, at Storbritannien fortsat kan være med i EU's indre marked og den fælles toldunion under en overgangsperiode. Men det vil regeringens brexit-lov forhindre, advarer oppositionspartiet.

- Loven inviterer os til at overgive al magt og indflydelse om dette spørgsmål til regeringen og til ministrene. Det vil være at forråde alt, hvad vi er blevet valgt til at gøre, siger Labours brexit-ordfører, Keir Starmer.

Labour siger, at partiet vil stemme imod lovforslaget mandag, hvis ikke regeringen kommer med indrømmelser.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx