19/10-14 11:36

Mystisk ubåd: Rusland afviser problemer med fartøjerMystisk ubåd: Rusland afviser problemer med fartøjer

Svenske medier skriver, at Rusland står bag to bådes indtrængen i svensk farvand i Stockholms skærgård.

storybild

(Billede: Polfoto)

Der har ikke været nogen nødsituationer med russiske militærfartøjer, lyder det fra Ruslands forsvarsministerium. Meldingen kommer efter forlydender om, at et muligt russisk beskadiget undervandsfartøj angiveligt befinder sig i svensk farvand et sted i Stockholms skærgård.

Ifølge den svenske avis Svenska Dagbladet er det Rusland, der står bag et beskadiget russisk undervandsfartøj i skærgården, der består af tusindvis af småøer, rev og skær ud fra hovedstaden. Men russiske fartøjer har ikke oplevet problemer, lyder det.

Svensk ubådsjagt: Mystisk skib skulle til Danmark
Svensk ubådsjagt: Mystisk skib skulle til Danmark

- Ruslands ubåde, ligesom skibe på havets overflade, har fulgt deres opgaver i verdenshavene i henhold til planen.

- Der har ikke været nogen nødsituationer eller ulykker med de russiske militære fartøjer, siger en unavngiven talsmand fra det russiske forsvarsministerium ifølge det statslige nyhedsbureau Itar-Tass.

Sverige intensiverer jagten på mulig ubåd
Sverige intensiverer jagten på mulig ubåd

I dagevis har en olietanker fra Rusland sejlet zigzag ud for den svenske skærgård, selvom den egentlig havde kurs mod en dansk havn, og det får flere svenske aviser til at spekulere i, om fartøjet fungerer som et forsyningsskib for en beskadiget russisk ubåd.

Ifølge hjemmesiden Marine Traffic er skibet NS Concord et russisk handelsskib, men sejler under liberisk flag.

Medie: Privatperson tippede om formodet ubådsaktivitet
Medie: Privatperson tippede om formodet ubådsaktivitet

Fredag kom det frem, at det svenske forsvar havde oplysninger om, at der var fremmed undervandsaktivitet i Stockholms skærgård.

Forsvaret havde sine informationer fra en troværdig kilde, men nu viser det sig ifølge Svenska Dagbladet, at myndighederne havde oplysninger om den fremmede aktivitet tidligere.

Allerede torsdag aften skal svenske myndigheder nemlig have opfanget en radiosamtale på russisk. Samtalen blev tilsyneladende sendt på en særlig radiofrekvens, der kun bruges i nødsituationer af Rusland.

Avisen henviser til, at dens oplysninger er blevet bekræftet af flere forskellige kilder.

Sveriges forsvar har endnu ikke hverken bekræftet eller afvist mediernes dækning af sagen, men Rusland afviser, at der har været problemer med russiske fartøjer.

Hvis Sverige har aflyttet det russiske nødopkald allerede torsdag aften, kan det også forklare, hvorfor den svenske reaktion var så hurtig fredag.

Ni lande har ifølge nyhedsbureauet adgang til Østersøen, men kun Tyskland, Polen, Rusland og Schweiz har egne flåder med ubåde.

/ritzau/Itar-Tass

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx