Af - 16/09-14 23:28

Uopmærksomme ‘zombie-fodgængere’ får egen SMS-baneUopmærksomme ‘zombie-fodgængere’ får egen SMS-bane

I Kina har man lavet en bane specifikt til fodgængere, der bruger deres telefoner på farten.

storybild

'Gå i denne bane på eget ansvar', står der på fortovet, hvor fodgængere skal holde sig til den ene side, hvis de vil bruge deres telefon. (Billede: Polfoto/AP)

Det er ikke bare irriterende; det er også farligt, når folk i hobetal bevæger sig rundt i trafikken med blikket klistret til en smartphone. I Kina er problemet faktisk så stort, at man nu har valgt at gøre noget ved det - i form af verdens første ‘kun-for-mobiltelefoner’-bane for fodgængere.

Unge britere er afhængige af smartphones: Tjekker telefonen hvert 15. min
Unge britere er afhængige af smartphones: Tjekker telefonen hvert 15. min

‘Første mobiltelefon-fortov i Kina’, står der på et blåt skilt ved indgangen til en 50 meter lang sektion i byen Chongqing. Her har man valgt at inddele fortovet i to sektioner: en hvor brug af mobiltelefoner er forbudt, og en hvor færden sker ‘på eget ansvar’ grundet uopmærksomme medfodgængere.

- Der er mange ældre mennesker og børn i vores gader, og at gå mens man bruger sin mobiltelefon kan føre til unødvendige kollisioner, siger en talsmand fra byen, Nong Chen, til nyhedsbureauet AP.

Initiativet skal ifølge myndigheder i byen ses som en venlig reminder til borgere om, at ‘det er bedst ikke at lege med sin telefon, mens man går’.

To fodgængere går stille og roligt... Men så sker dette
To fodgængere går stille og roligt... Men så sker dette

Tiltaget er inspireret af et forsøg, National Geographic lavede i en udsendelse tidligere i år. Her konkluderede man, at kun få fodgængere valgte at skifte bane, da de så opdelingen. Den umiddelbare effekt er da heller ikke umiddelbart voldsom i Chongqing.

- Dem der bruger deres mobiltelefoner har selvfølgelig ikke ænset markeringerne på fortovet. De lægger ikke mærke til dem, siger Nong Chen.

Ligesom i resten af verden er afhængighed af smartphones et tiltagende fænomen i Kina. I en nylig undersøgelse fra jobsitet Zhaopin.com lød det, at 80 procent af de 10.000 adspurgte var ‘svært afhængige’ af deres telefoner. I en lignende dansk undersøgelse foretaget af YouGov for Søndagsavisen indrømmede 42 procent at være afhængige af deres smartphones.

Hvilken del af CYKEL-slange forstår de ikke? Fodgængere generer på prestige-bro
Hvilken del af CYKEL-slange forstår de ikke? Fodgængere generer på prestige-bro

Ifølge Sky News har forsvarsministeriet I USA endda konkluderet, at der er en sammenhæng mellem den stigende mængde af dødsfald blandt fodgængere og det at bruge sin telefon i trafikken.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx