Af Lars Dinesen - 29/06-15 16:14

Arla hiver sine penge ud af GrækenlandArla hiver sine penge ud af Grækenland

Mejerigiganten Arla har trukket det meste af sin kapital ud af Grækenland og reduceret lageret af aktier.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Andreasen Carsten)

Arla mindsker risikoen i Grækenland ved at trække størstedelen af sin kapital ud af landet og reducere lageret af græske aktier.

Det oplyser mejeriselskabet mandag i en e-mail.

Skridtet blev taget i sidste uge, efterhånden som dramaet om den græske gældskrise begyndte at spidse til.

- Med banker, der lukker, og stigende udfordringer for forhandlerne med at betale til tiden eller overhovedet at betale har vi reduceret vores risiko ved at reducere aktiebeholdningen og kun importere varer, vi ved, at vi kan sælge, skriver Arlas pressechef, Theis Brøgger, i en e-mail som svar på spørgsmål fra nyhedsbureauet Reuters.

Konkurs i Grækenland: Det betyder krisen for dig
Konkurs i Grækenland: Det betyder krisen for dig

Selskabet har beholdt tilstrækkeligt med penge i Grækenland til at betale skatter og lønninger til ansatte, tilføjer Arla.

- Vi fortsætter vores forretning i Grækenland uanset hvad, men hvis Grækenland træder ud af eurosamarbejdet, forventer vi, at vores årlige indtjening på 30-40 millioner euro kan blive halveret, lyder det i mailen.

Selskabet tilføjer, at det allerede har taget "forholdsregler og nødvendige skridt", men ikke på nuværende tidspunkt vil kommentere sagen yderligere.

Børsen i Grækenland lukker i en uge efter EU-nej
Børsen i Grækenland lukker i en uge efter EU-nej

Kirsten bor i Athen: Folk er deprimerede over krisen
Kirsten bor i Athen: Folk er deprimerede over krisen

Et sammenbrud i forhandlingerne mellem regeringen i Athen og dets kreditorer har kastet landet ud i en større krise, der blandt andet har medført, at græske banker holder lukket mandag, og at regeringen vil indføre kapitalkontrol.

Sammenbruddet har øget sandsynligheden for, at Grækenland må forlade eurozonen.

LÆS OGSÅ: Obama og Merkel følger græsk drama tæt

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx