17/11-17 05:19; Opdateret: 17/11-17 07:24

Forhandlinger om tysk regeringsdannelse er udsatForhandlinger om tysk regeringsdannelse er udsat

Angela Merkels CDU og to andre partier er ikke blevet enige på afgørende områder.

storybild

Den 63-årige Angela Merkel står foran en fjerde regeringsperiode efter 12 år ved magten. Her ses hun under en pause i forhandlingerne om en ny regering. Scanpix/Odd Andersen

Berlin. Forhandlinger om at danne en regering af tre partier i Tyskland er blevet udsat til fredag middag.

Det sker, efter at der stadig er uenighed på afgørende områder.

Forhandlingerne står mellem forbundskansler Angela Merkels konservative CDU, de liberale FDP og Miljøpartiet De Grønne.

Det var meningen, at forhandlingerne torsdag skulle føre til enighed på områder som klima, indvandring og økonomi.

Men i sidste ende satte de tre partier forhandlingerne på pause i adskillige timer.

- Vi fortsætter til middag i dag, siger Winfried Kretschmann, en af forhandlerne for Miljøpartiet De Grønne, tidligt fredag morgen.

Der er optimisme hos det liberale FDP. Det siger Christian Lindner, partiets formand.

Han mener, at der er sket fremskridt på mange områder i forhandlingerne. Men der er et stykke vej endnu, siger Lindner, der peger på indvandring og klima som de områder, der er sværest at blive enige om.

Det er ikke sikkert, at forhandlingerne kan afsluttes fredag, siger han. Men optimismen er til stede.

- Vi har besluttet at bruge de næste dage på at nå til enighed på de sidste områder. Sådan et historisk projekt må ikke gå i vasken, fordi der mangler nogle få timer, siger han.

Den 63-årige Angela Merkel står foran en fjerde regeringsperiode efter 12 år ved magten.

Hun har dog aldrig tidligere dannet føderal regering med FDP og Miljøpartiet De Grønne.

Før forhandlingerne torsdag lagde forbundskansleren ikke skjul på, at partierne "har meget, meget forskellige holdninger".

- Men jeg tror, at det kan lykkes. Det kan ende med et positivt resultat. Men det er meget vanskeligt, sagde hun.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx