Af - 29/08-14 18:00

Trofast hund vogtede over sin ejers grav i ugerTrofast hund vogtede over sin ejers grav i uger

Uden mad og drikke vogtede den trofaste hund Tommy over sin ejers grav i over to uger.

storybild

(Billede: Blue Cross of India)

Flere mener, at hunden er menneskets bedste og mest trofaste ven.

I dette tilfælde kan det være svært at argumentere imod.

Da den 18-årige Bhaskar Shri i starten af august døde i en tragisk trafikulykke i Indien, blev hans hund Tommy alene igen, skriver NY Daily News.

Nu kan du se verden med din hunds øjne
Nu kan du se verden med din hunds øjne

Den unge mand havde adopteret Tommy for fem år siden, og de blev hurtigt uadskillelige.

Hunden Tommy valgte derfor på utrolig loyal vis at blive ved sin unge ejers grav efter begravelsen. Han ikke kunne forlade ham.

I 15 dage levede Tommy uden mad og drikke, mens han sad og vogtede ved sin vens side.

Lexi den enøjede pitbull fik den smukkeste afslutning på et hårdt liv
Lexi den enøjede pitbull fik den smukkeste afslutning på et hårdt liv

Jaloux hund ser frustreret til mens ræv hygger sig med dens legetøj
Jaloux hund ser frustreret til mens ræv hygger sig med dens legetøj

Billedet af Tommy er taget af en medarbejder ved dyreværnsorganisationen Blue Cross of India.

Hun kom forbi nogle gange ved gravstedet og lagde mærke til den trofaste hund.

- Jeg lagde først mærke til den brune hund, der sad ved graven, en aften i den første uge af august, men på det tidspunkt tænkte jeg ikke videre over det. Men den 13. august var jeg endnu engang i området, hvor jeg så ham igen. Han sad på det samme sted og i den samme stilling. Det så ud som om, at han ikke havde rørt sig i ugevis, siger Dawn Williams til NY Daily News.

- Jeg gav ham vand og kiks, men han nægtede at flytte sig. Jeg spurgte lokale i området om ham, og de fortalte, at det var Tommy, som vogtede sin ejers grav.

Denne lille hund kan nogle imponerende tricks
Denne lille hund kan nogle imponerende tricks

Rørende billeder: Familie gav døende hund en smuk afsked
Rørende billeder: Familie gav døende hund en smuk afsked

Det lykkedes hende først at få Tommy til at rejse sig, da hun fik Bhaskar Shris mor til at dukke op.

- Da Tommy så hende, hoppede han op mod hende og slikkede hende, indtil han hvilede sit hoved mod hendes fødder. Det var tydeligt, at han kendte hende.

Moderen tog derefter Tommy med sig hjem.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx