23/12-17 13:13

Merkel og Macron kræver russiske soldater tilbage i UkraineMerkel og Macron kræver russiske soldater tilbage i Ukraine

Russiske soldater skal vende tilbage til Fællescentralen for Kontrol og Koordinering i Ukraine, siger Merkel.

storybild

- I lyset af den meget uforudsigelige sikkerhedssituation beder de om, at de stridende parter straks og på beviselig vis råder bod på situationen, siger Merkel og Macron om Ukraine. Scanpix/Ludovic Marin

Kijev. Tyskland og Frankrig appellerer i en fælles erklæring fra kansler Angela Merkel og præsident Emmanuel Macron de stridende parter i Ukraine om at respektere indgåede aftaler snarest muligt.

Flere parter, herunder Ukraine, har advaret om, at Ruslands nylige beslutning om at trække sig fra en gruppe, der overvåger våbenhvile, kan føre til en forværring af kampene.

Russiske soldater bør snarest vende tilbage til Fællescentralen for Kontrol og Koordinering (JCCC) i Ukraine.

Rusland har beskyldt Ukraine for at obstruere soldaternes arbejde og begrænse deres adgang til frontlinjen.

- I lyset af den meget uforudsigelige sikkerhedssituation beder de om, at de stridende parter straks og på beviselig vis råder bod på situationen, siger Merkel og Macron ifølge en meddelelse fra den tyske regering.

I appellen beder de to EU-lande konkret om, at tunge våben flyttes tilbage til aftalte linjer, og at kampvogne, artilleri og mortérudstyr køres i depot, som det er aftalt mellem Tyskland, Frankrig, Rusland og Ukraine i Minsk.

- Andre dele af Minsk-aftalen, herunder tilbagetrækningen af udenlandske styrker og overleveringen af kontrol over grænsen mellem Ukraine og Rusland, skal også tages alvorligt, siger Merkel og Macron.

Tyskland og Frankrig deltager sammen med Rusland og Ukraine i en fredsproces for den tidligere sovjetrepublik.

Forhandlingerne i Minsk har ikke givet resultat, og skyderiet i det østlige Ukraine er i øjeblikket på det værste niveau i lang tid.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forsker med sønderlemmende kritik af...
bt.dk
Blev kendt som 'Mini Me': Austin...
bt.dk
Gigantisk fiasko: Spillede Premier...
bt.dk
50-årig verdensstjerne skal være far
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx