05/04-18 01:02; Opdateret: 05/04-18 01:32

Pensioneret brigadegeneral er ny præsident i Sierra LeonePensioneret brigadegeneral er ny præsident i Sierra Leone

53-årige oppositionskandidat Julius Maada Bio vinder en snæver sejr over Samura Kamara fra regeringspartiet.

storybild

Den 53-årige pensionerede brigadegeneral Julius Madaa Bio er Sierra Leones nye præsident. Scanpix/Issouf Sanogo

Freetown. Sierra Leones nye præsident hedder Julius Maada Bio.

Det står klart sent onsdag aften lokal tid, hvor det endelige valgresultat viser en snæver sejr til oppositionskandidaten.

Ved valget 31. marts fik Julius Maada Bio fra Sierra Leones Folkeparti (SLPP) således 51,81 procent af stemmerne.

Samura Kamara fra regeringspartiet Folkekongressen (APC) fik 48,19 procent af stemmerne.

Ernest Bai Koroma har siddet som præsident i to perioder siden 2007 og kunne derfor ikke genopstille.

Valgkampens vigtigste temaer har været kampen mod korruption og fattigdom.

Oppositionen har anklaget præsident Ernest Bai Korom og APC for korruption og dårlig ledelse, hvilket Julius Maada Bio har lovet at gøre en ende på.

53-årige Bio er en pensioneret brigadegeneral. I 1992 deltog han i et kup, og fra januar 1996 til marts samme år ledede han Sierra Leones militærjunta, som styrede landet.

Det vestafrikanske land har omkring syv millioner indbyggere og er blandt verdens fattigste lande. På organisationen Transparency Internationals korruptionsindeks ligger Sierra Leone på en 130.-plads ud af 180 lande.

Det officielle resultat fra lørdagens valg har været forsinket. Det skyldes en strid om en optællingsmetode, der betød, at stemmesedler fra 11.000 valgsteder ikke var gjort rede for.

Valgkampen har generelt været præget af en hård tone mellem kandidaterne og sporadisk vold i gaderne.

Politiet har meldt om flere angreb på både kandidater og tilhængere på begge sider siden den første runde af valget 7. marts. Her vandt Bio efter nærmest dødt løb. Således fik han 43,3 procent af stemmerne og Kamara 42,7 procent.

Selv om internationale valgobservatører har rapporteret om nogle "problemer" under den anden runde af valget 31. marts, så har observatørerne erklæret sig "tilfredse" med afstemningen overordnet set.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kvinde reddede to-årig dreng væk fra...
bt.dk
Betina Hald Engmark: Sådan blev jeg...
bt.dk
Få hele overblikket: Derfor fik Peter...
bt.dk
Politiet efter brutalt overfald: Har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx