Af - 12/08-14 17:37; Opdateret: 12/08-14 18:00

Verdens første sæt raske panda-trillinger er fødtVerdens første sæt raske panda-trillinger er født

En panda i en zoo er blevet mor til hele tre unger på en gang - det er første sæt raske trillinger nogensinde.

storybild

De små panda-trillinger hviler her i en rugemaskine. Den kinesiske zoo ventede to uger med at offentliggøre fødslen, da man ville sikre sig, at alle tre overlevede. (Billede: Polfoto/AP)

En kinesisk zoo kalder det et ‘mirakel’, at deres panda Juxiao har født trillinger. Den truede art har nemlig en særdeles lav reproduktionsrate, så at der er blevet født tre på én gang - og at hver og en overlevede - er lidt af en sensation i dyreverdenen.

- Det siges, at det er det eneste sæt af panda-trillinger, der nogensinde har overlevet, skriver Chimelong Safari Park i dag i en pressemeddelelse.

Billeder: Se de små, hvide tiger-trillinger
Billeder: Se de små, hvide tiger-trillinger

Juxiao, der betyder ‘krysantemum-smil’, fødte sine unger tirsdag den 29. juli, og i dag er de altså to uger gamle. Umiddelbart efter fødslen var hun for udmattet til at tage sig af dem, så de blev placeret i rugemaskiner.

Nu er ungerne dog blevet bragt tilbage til deres mor, hvor de bliver plejet mens dyrepassere holder øje med dem døgnet rundt.

Hos Sichuan Wolong National Natural Reserve, der anses for at være verdens førende autoritet, når det kommer til pandaer, vil man se tiden an, inden man for alvor begynder at juble. Men man anerkender dog, at pandatrioen er den eneste af sin slags i verden.

Panda deprimeret over tabt ven: Så får den fladskærms-tv
Panda deprimeret over tabt ven: Så får den fladskærms-tv

- Vi kan først fastslå, at de er overlevet, når de er seks måneder gamle. Men indtil videre er de rent faktisk det eneste levende sæt trillinger, siger en talsmand fra reservatet ifølge The Telegraph.

Men hos Chimelong Safari Park er man alligevel i ekstase over de kære små.

- Trillingerne kan beskrives som verdens nye vidunder, skriver de.

Pandaernes køn er endnu ikke blevet offentliggjort, ligesom man heller ikke har givet dem navne endnu.

Se video af det sjældne
Se video af det sjældne "zonkey"-dyr

Uden for fangeskab lever der kun omkring 1.600 pandaer i Kina.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx