26/07-17 18:53; Opdateret: 26/07-17 19:22

Forældre får mere tid til at afgøre syg drengs endeligtForældre får mere tid til at afgøre syg drengs endeligt

Forældre til syge britiske Charlie Gard får frist til torsdag til at blive enig med hospital om drengens død.

storybild

Forældrene har onsdag i retten accepteret, at det ikke kan lade sig gøre at få deres søn med hjem. På billedet ses Connie Yates, der er mor til Charlie Gard, uden for retten onsdag. Scanpix/Daniel Leal-olivas

London. En britisk domstol har givet forældrene til den uhelbredeligt syge dreng Charlie Gard indtil middagstid torsdag til at blive enig med hospitalet om, hvor og hvordan den syge drengs dage skal ende.

Det står dog klart, at det enten bliver på Great Ormond Street Hospital i London, hvor han indtil videre er blevet behandlet, eller på et hospice.

Hvis ikke forældrene og hospitalet når til enighed, vil domstolen fastlægge, at Charlie Gard skal overføres til et hospice.

- Det er i Charlies bedste interesse at blive flyttet til et hospice, sagde dommer Nicholas Francis onsdag.

Det skriver britiske Sky News.

Forældrene til den 11 måneder gamle Charlie Gard har længe kæmpet for at få lov til at sende deres søn til USA for at søge behandling.

Det krav droppede forældrene dog mandag.

- På grund af udsættelsen af behandlingen er muligheden forpasset, sagde forældrenes advokat, Grant Armstrong, mandag.

Det skal derfor nu afgøres, hvordan Charlie Gards sidste dage skal foregå, og hvor der skal slukkes for den respirator, der holder ham i live.

Forældrene havde håbet på, at de kunne få deres søn med hjem. Men det har hospitalet afvist. Det skyldes blandt andet, at det ikke vil være muligt at få en respirator ind igennem døren til hjemmet.

Forældrene har onsdag i retten accepteret, at det ikke kan lade sig gøre at få deres søn med hjem.

Sagen har opnået international opmærksomhed, da både den amerikanske præsident, Donald Trump, og pave Frans har ytret støtte til Charlie.

Sagen har været helt oppe i den britiske højesteret. Da højesteret heller ikke gav medhold, forsøgte forældrene Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Domstolen i Strasbourg besluttede efter en hastegennemgang, at den ikke ville tage sagen op.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk milliardærfamilie med nære...
bt.dk
Medier: Fodboldlegende skal giftes...
bt.dk
Her er det nye portræt af kronprins...
bt.dk
19-årige Daniel deltog i druk og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx