13/12-17 13:37; Opdateret: 13/12-17 15:11

Svensk lasermand kræver løgnedetektortest i tysk retssalSvensk lasermand kræver løgnedetektortest i tysk retssal

John Ausonius er kendt som lasermanden i Sverige, fordi han står bag 11 attentater med våben med laserlys.

storybild

Frankfurt. John Ausonius, der er kendt som lasermanden og fængslet på livstid for 11 attentater mod primært indvandrere i Sverige, var onsdag i retten i Tyskland.

Her er han tiltalt for at have skuddræbt kvinden Blanka Zmigrod i Frankfurt i 1992.

Han nægtede sig skyldig i drabet og bad om at få lavet en løgnedetektortest.

Lasermanden har erkendt, at han var i den tyske storby på drabstidspunktet. Ausonius og Zmigrod havde skændtes den aften, hvor hun blev skudt, skriver SVT.

Skænderiet opstod på den restaurant, hvor 68-årige Zmigrod arbejdede. Ausonius påstod, at hun havde stjålet en elektronisk notesbog fra ham.

Senere på aftenen blev Zmigrod skudt i baghovedet på klos hold på vej hjem fra arbejde.

Et vidne så gerningsmanden tage hendes håndtaske og flygte på cykel, skriver SVT.

Ausonius fik tilnavnet lasermanden, fordi han skød sine ofre med et våben, der var udstyret med rødt laserlys.

Ofrene var alle indvandrere - på nær et drabsforsøg på en politimand.

Ud af de 11, han ramte, mistede en person med iransk baggrund livet.

Efter en meget stor politijagt blev han afsløret og i 1994 idømt livsvarigt fængsel.

I retten indledte Ausonius med at læse op af sin beretning om sine "grove og chokerende" forbrydelser, som han begik i Sverige og blev dømt for.

Han angrede, understregede han, og fastholdt, at de ikke var ideologisk motiverede.

Han forsøgte at fremstille sig selv som logisk og rationel, skriver SVT fra retten.

Men Ausonius understregede sin uskyld i forbindelse med drabet på Blanka Zmigrod i Frankfurt.

Han er tiltalt, argumenterede han, fordi myndighederne har brug for "en syndebuk" i den 25 år gamle, uopklarede sag.

I alt er der planlagt syv retsdage. Den sidste dato er 23. januar 2018, skriver SVT.

/ritzau/TT

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Verdensstjerne i København: 'Jeg...
bt.dk
Eriksen snydt for drømmen: Manchester...
bt.dk
Demonstranter ved Forligsen: 'Nok er...
bt.dk
77-årig cyklist kørt ned: Ung kvinde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx