16/08-14 09:52

Ny uro i amerikansk by efter politidrab på teenagerNy uro i amerikansk by efter politidrab på teenager

Borgere i Ferguson forsøger at forhindre, at flere butikker bliver udplyndret efter vrede over drab.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Flere end 100 personer er søndag morgen dansk tid gået på gaden i byen Ferguson i protest over drabet på en ubevæbnet afroamerikansk teenager. Uropoliti i pansrede køretøjer truer med at anholde personer, der ikke adlyder deres ordrer, rapporterer CNN.

Byen i den amerikanske delstat Missouri har dermed oplevet endnu en aften og nat med uro, efter at teenageren blev skuddræbt af politiet for omkring en uge siden.

Guvernør: By ligner krigszone efter optøjer
Guvernør: By ligner krigszone efter optøjer

Der er flere gange foretaget plyndringer af butikker i Ferguson i forbindelse med urolighederne, og det er også tilfældet søndag morgen, men nogle borgere har dog har stillet sig i vejen for uromagerne, skriver CNN.

Den dræbte teenager, 18-årige Michael Brown, var mistænkt for at stå bag et røveri af en æske cigarer umiddelbart inden sin død.

Tåregas og molotovcocktails: St. Louis-optøjer fortsætter
Tåregas og molotovcocktails: St. Louis-optøjer fortsætter

Mistanken bygger blandt andet på videooptagelser fra en butik, hvor en høj, muskuløs sort mand klædt i T-shirt og khaki-shorts skubber til en ekspedient. Brown var iført det samme sæt tøj, da han blev fundet død få minutter senere.

Mistanken havde dog ikke noget at gøre med selve skyderiet, lyder det fra politiet.

Politiet siger, at betjenten Darren Wilson inden skyderiet kom i klammeri med teenageren, og at betjenten efterfølgende måtte indlægges på hospitalet med en hævelse i ansigtet. Den fik han, da teenageren forsøgte at tage hans pistol.

Politi nægter at udlevere navn på betjent bag teenagedrab
Politi nægter at udlevere navn på betjent bag teenagedrab

Øjenvidner har en anden historie. Et vidne siger til amerikanske medier, at han fulgtes med Michael Brown, og at den 18-årige rakte hænderne i vejret og ikke sloges med betjenten. Han fortæller, at politimanden skød Brown flere gange i hovedet og brystet.

32 anholdt og to betjente såret i optøjer efter drab på teenager
32 anholdt og to betjente såret i optøjer efter drab på teenager

Politiet i Ferguson har tidligere på ugen affyret tåregas, chokgranater og røgbomber for at standse stenkastende demonstranter.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx