Af Sebastian Kirk - 16/10-17 15:59

One Direction-fan skreg så højt, at hendes lunger kollapsedeOne Direction-fan skreg så højt, at hendes lunger kollapsede

En 16-årig pige fra USA fik en ubehagelig oplevelse efter en koncert med boybandet One Direction.

storybild

One Direction i 2015. (Billede: MARIO ANZUONI)

Nogle gange kan det være svært at styre sin begejstring, når man er til koncert.

Det kan en 16-årig pige fra Texas i USA formentlig skrive under på, da hun måtte lade sig indlægge på hospitalet, efter hun havde været til koncert med boybandet One Direction.

Morgenen efter koncerten havde hun åndedrætsbesvær, og i første omgang havde lægerne svært ved at finde årsagen. Der var ingen hoste, ingen historik med lungeproblemer og ingen øm hals.

Men da man tog et røntgenfoto af den unge piges bryst, fandt man ud af, at begge hendes lunger var delvist kollapset, og at der sad luftbobler fast mellem hendes lunger og brystkasse. Det skriver Huffington Post.

Det viste sig, at årsagen formentlig skulle findes til koncerten aftenen forinden, hvor teenageren simpelthen havde skreget så meget, at hendes lunger ikke kunne holde til det.

Danske One Direction-fans til koncert i Horsens i 2015.

Men de symptomer, hun efterfølgende oplevede, var så sjældne, at sagen siden er blevet publiceret i lægetidsskriftet Journal of Emergency Medicine.

Lægen Claire Morrison fra onlinetjenesten MedExpress forklarer da også over for Huffington Post, at forældre ikke bør bekymre sig for, at det samme sker for deres børn.

»Jeg kan ikke komme i tanke om et andet tilfælde, hvor lunger er kollapset som følge af skrig under en pop-koncert - men der er en første gang for alting,« siger hun og supplerer:

»Så det er vigtigt, at forældre ikke går i panik.«

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx