Af Mads Brandsen - 19/03-18 11:47

Fransk bager får bøde for at arbejde for meget: Nu bakker hel by ham op Fransk bager får bøde for at arbejde for meget: Nu bakker hel by ham op

Franskmændene tager deres brød meget, meget seriøst. Faktisk har landet en helt serie af pertentlige love, der regulerer hvad brødet kan kaldes, og hvornår bagerierne må holde åbent.

storybild

En af disse love findes i regionen Aube og slår fast, at bagerier må holde lukket mindst en dag om ugen - en hviledag. Sådan har det været siden 1994.

Da den lokale bager i den lille by Lusigny-sur-Barse Cedric Vaivre valgte at holde sin forretning, Boulangerie du Lac, åben alle ugens dage for at få mest muligt ud af den travle sommersæson i fjor, blev han derfor mødt med en bøde på 3.000 euro (omkring 22.000 kroner), skriver CNN.

Nu forsøger bagerens støtter at få bøden annulleret og loven ændret. En digital underskriftsindsamling har allerede fået over 2.000 navne, hvilket er ret imponerende, da Lusigny-sur-Barse har 2.100 indbyggere.

Bagermester Vaivre lægger i et interview med radiostationen RMC ikke skjul på, at han er træt af bøden og tilføjer, at han såmænd blot elsker sit job, men får ikke megen opbakning fra det lokale bagerlaug.

»Jeg kan godt forstå, at hr. Vaivre gerne vil arbejde mere i turistsæsonen for at få enderne til at nå sammen, men denne lov gælder for alle bagerier,« siger formand Frederic Amiot til lokalavisen L'Est-Éclair.

Og heller ikke fagforeningen for de butiksansatte, CLIC-P, har meget til overs for bageren.

»Der er en regel, som siger, at bagere og andre fødevarebutikker skal holde lukket en dag om ugen, fordi det er et håndværksfag, hvor folk kan arbejde meget - og også meget mere end loven tillader. Folk har brug for en ugentlig fridag. Vi kan ikke bare tillade, at folk arbejder non-stop,« siger Eric Scherrer fra CLIC-P til The Local.

Til gengæld bakker byens borgerlige borgmester utvetydigt op om bageren.

»Lad os lytte til den sunde fornuft. Vi er et lille landsbysamfund, som kun har én bager. Derudover er hans forretning vigtig for turisternes handel her. Der er ikke noget værre end lukkede butikker i turistsæsonen,« siger Christian Branle til L'Est-Éclair.

Bageren havde tidligere søgt og fået en dispensation til at holde åbent alle ugens dage, men det afviste myndighederne at give ham sidste år. Den eneste måde, han kan sno sig uden om reglerne, er at åbne et andet bageri med andre åbningstider.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forskere bag vild kræft-opfindelse:...
bt.dk
Superliga-klub vil have flere på...
bt.dk
Superliga-stjerne har fået sit store...
bt.dk
Politiet advarer bilister i landsdel:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx