Af Lars Dinesen - 30/08-14 19:59; Opdateret: 30/08-14 20:18

Thorning om Tusk: Erfaren og resultatorienteret formandThorning om Tusk: Erfaren og resultatorienteret formand

Statsminister Helle Thorning-Schmidt roser Donald Tusk, der skal være ny EU-præsident: Danmark har støttet ham

storybild

(Billede: Polfoto/AP/Geert Vanden Wijngaert)

Den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) glæder sig til samarbejdet med den nyvalgte EU-præsident, polske Donald Tusk, der blev valgt på et ekstraordinært EU-topmøde lørdag aften blandt EU-landenes stats- og regeringschefer.

Hun kalder ham for en "dygtig og erfaren politiker, som har betydet meget for Polen".

- Han bliver en god og resultatorienteret formand for det Europæiske Råd, der vil lytte til medlemslandene. Jeg glæder mig til samarbejdet, skriver Thorning i en kommentar.

- For Danmark har det været vigtigt, at der er opbakning til den person, som skal udfylde posten som formand for Det Europæiske Råd fra alle lande. Det har Donald Tusk. Og derfor har Danmark også støttet hans kandidatur.

Der har de seneste måneder været heftige spekulationer om, om Helle Thorning-Schmidt selv har været i spil som ny formand.

Hun har hele tiden afvist at være interesseret i jobbet, så sent som forud for mødet lørdag aften.

Tusk har de seneste uger været fremhævet som favoritten i en kabale, som har skulle få flere interesser til at gå op. Blandt andet i forhold til, at de østeuropæiske lande har ønsket en toppost for første gang i historien.

EU-ledere nominerer uerfaren italiener til udenrigspost
EU-ledere nominerer uerfaren italiener til udenrigspost

- De øst- og centraleuropæiske lande har været medlemmer af EU i 10 år. Danmark har altid været en varm fortaler for deres medlemskab, som blev besluttet i København i 2002.

- Derfor er det også naturligt og glædeligt, at formanden for Det Europæiske Råd kommer fra Polen, siger Thorning.

Thorning afviser spekulation: Glæder mig til det er slut
Thorning afviser spekulation: Glæder mig til det er slut

Ud over Donald Tusk blev italienske Federica Mogherini indstillet som ny udenrigschef. Sammen med formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, besætter de tre EU-topposter.

Thorning: Jeg er ikke kandidat til toppost i EU
Thorning: Jeg er ikke kandidat til toppost i EU

- Det er tre stærke personligheder, som nu skal i gang med arbejdet. Der er brug for et fælles og stærkt svar på den alvorlige situation i Ukraine.

Thorning går til topmøde med falmet favoritstatus
Thorning går til topmøde med falmet favoritstatus

- Udviklingen i europæisk økonomi er fortsat sårbar. Og vi skal have en aftale om fælles klimamål. Det er opgaver, som vil kræve en stor indsats i den kommende tid, siger Thorning.

LÆS OGSÅ: Lakridspibe-panik blev guld værd for Cloetta

LÆS OGSÅ: Merkel vil have spansk minister til at lede eurogruppen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx