25/03-18 21:00

Egypten dræber seks mistænkte bag bombeEgypten dræber seks mistænkte bag bombe

Drab på formodede militante er et hårdt slag mod Det Muslimske Broderskabs væbnede gren, siger ministerium.

storybild

Efter lørdagens dødelige angreb i Alexandria har Egypten skærpet sikkerheden op til præsidentvalget, der indledes mandag. Scanpix/Fethi Belaid

Kairo. Egyptisk politi har dræbt seks militante, som tilhørte en gruppe, der menes at stå bag lørdagens bilbombeangreb i Egyptens næststørste by, Alexandria.

Det oplyser Egyptens indenrigsministerium i en meddelelse.

Lørdagens bilbombe var rettet mod en sikkerhedschef. Han blev ikke ramt, men det gjorde to politifolk, der omkom ved angrebet.

Drabene på de seks formodede gerningsmænd er "et hårdt slag mod Det Muslimske Broderskabs væbnede gren, Hasam-bevægelsen", skriver indenrigsministeriet.

- Ministeriet afslørede en terrorrede og udvekslede skud med dets elementer, hvilket førte til drab på seks, lyder det i meddelelsen.

Politiaktionen fandt sted tidligt søndag morgen.

Det Muslimske Broderskab, som ofte får skyld for at stå bag voldelige angreb i Egypten, siger, at det tager afstand fra vold.

Politiet og indenrigsministeriet kobler den militante Hasam-bevægelse sammen med Broderskabet, der blev forbudt, efter militæret væltede den islamistiske præsident Mohamed Mursi i 2013.

Hærchef Abdel Fattah al-Sisi, som førte an i afsættelsen af Morsi, blev selv valgt til præsidentposten et år senere.

I den kommende uge ventes han at blive genvalgt. Kun en enkelt - relativt ukendt - kandidat stiller op imod ham.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se kortet: Disse byer mister deres...
bt.dk
Politiet: Person er ramt i låret...
bt.dk
Line købte frokost med sin finger:...
bt.dk
Tine Aurvig-Huggenberger taler ud om...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx