Af David Andersen - 26/07-17 22:02

Folk raser over tøjkæde: Sælger BH'er med indlæg til små børnFolk raser over tøjkæde: Sælger BH'er med indlæg til små børn

Lavpriskæden sælger brystholdere til piger i alderen syv til 11 år

storybild

Den internationale tøjkæde Primark bliver kritiseret hårdt for at seksualisere helt unge piger, efter de har lanceret BH'er målrettet til piger i alderen syv til 11 år.

Det skriver The Sun.

Kritikken drejer sig især om det faktum, at BH'erne er udstyret med indlæg, der giver indtryk af, at pigerne har bryster.

Sagen har fået ekstra stor opmærksomhed, efter den populære skuespiller Emma Linley fra tv-serien 'Family Affairs' har taget offentligt afstand fra BH'en, som bliver solgt under navnet 'My first bra' (min første BH).

Hun siger til The Sun, at hun vil gøre det til sin mærkesag at få BH'erne fjernet fra hylderne i Primark, der har butikker i en lang række europæiske lande, bl.a. Tyskland, Spanien og Storbritannien.

»Sælger Primark også bukser med indlæg til syv- til 13-årige drenge for at få deres genitalier til at se større ud? Så drenge er OK, men piger har brug for forbedringer«, spørger hun retorisk.

Også politikere er gået ind i sagen, og de udtrykker væmmelse ved den omstridte vare.

»Det er skuffende. Det fører til seksualisering af børn, og øger det sociale pres på dem for at se ældre ud«, udtaler Sarah Champion, der er medlem af det britiske parlament.

Den store virak har dog endnu ingen effekt på lavpristøjkædens ledelse, som forsvarer salget af børne-BH'en.

»Vi vil gerne gøre det helt klar, at disse BH'er er støbt og ikke har indlæg ... Denne type støbt BH er ekstremt normal, og det er helt normalt at sælge dem«, siger en talsmand for Primark ifølge The Sun.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Historisk astronaut er død
bt.dk
Efter bruddet: Det skal der ske med...
bt.dk
'Inger Støjberg, jeg har lige løbet...
bt.dk
'Regnede forkert med 55.000 - ups,...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx