Af Jeppe Pedersen - 03/11-17 22:21

Twitter-ansat havde sidste dag på jobbet: Det sidste, han gjorde, var legendariskTwitter-ansat havde sidste dag på jobbet: Det sidste, han gjorde, var legendarisk

En Twitter-ansat valgte at gøre noget drastisk på sin sidste arbejdsdag.

storybild

En Twitter-medarbejder satte verden på den anden ende, da han - ifølge flere amerikanske medier som CBS - på sin sidste arbejdsdag lukkede ned for Donald Trumps Twitter-konto.

I hele 11 minutter var der dermed overraskende stille fra den ellers Twitter-glade præsident.

Trump har 41,7 millioner følgere på det sociale medie og bruger det særdeles aktivt til at ytre sine meninger, politik og ikke mindst til at angribe sine modstandere.

Derfor fik lukningen flere folk til at juble.

Og samtidig rejste episoden tvivl om sikkerheden omkring Twitter - netop i en tid, hvor præsidenten ofte lover bål og brand mod eksempelvis Nordkorea.

Nu har USAs præsident endelig kommenteret lukningen.

'Min Twitter-konto blev lagt ned i 11 minutter af en ansat, der handlede alene. Jeg formoder, at mine pointer efterhånden må være nået ud og slår igennem,' skriver Donald Trump, der lige siden har tweetet syv gange.

Twitter udtalte senere, at kontoen var blevet lukket 'som følge af en menneskelig fejl af en Twitter-medarbejder.'

'Kontoen var nede i 11 minutter, og er siden blevet genskabt. Vi undersøger stadig sagen og tager forholdsregler for at undgå, at noget lignende kan ske igen,' lød det i en udtalelse fra selskabet.

Sidste år sagde USAs nuværende førstedame, Melania Trump, at hun ønskede at lukke for sin mands Twitter-konto. Man skal passe på, hvad man ønsker.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx