13/09-13 12:59

Teknikken røg på rumfartøj med flere ombordTeknikken røg på rumfartøj med flere ombord

En rumkapsel på vej mod Jorden blev forleden ramt af tekniske fejl, der kunne have medført en ulykke.

storybild

En rumkapsel på vej mod Jorden blev forleden ramt af tekniske fejl, der kunne have medført en ulykke. På billedet ses et billede af et amerikansk rumfartøj. (Billede: Wikimedia Commons - )

Den tre mand store besætning på en russisk sojus-rumkapsel på vej mod Jorden fik en hårrejsende oplevelse, da en række vigtige instrumenter svigtede.

Men kapslen nåede heldigvis ned med tre helskindede rummænd i Kasakhstan i onsdags.

LÆS OGSÅ: Pinds frisure sammenlignes med kult 80'er alien

Imidlertid fortæller en af de tre, Pavel Vinograd, nu, at han og de to andre langt fra havde en gnidningsfri tur hjem fra ISS, den permanente rumstation i kredsløb om Jorden.

- Der var problemer. Af en eller anden grund, efter at vi var frakoblet ISS, svigtede vore måleinstrumenter. Det betød i praksis, at vi efter frakoblingen fløj i blinde, citerer russiske nyhedsbureauer Vinograd for at fortælle i Star City uden for den russiske hovedstad, Moskva.

Her trænes russiske kosmonauter.

Pavel Vinograd fortæller videre, at de eneste data, som han og de to andre fik, mens de fløj mod Jorden, kom fra det redningshold, der stod klar i Kasakhstan.

LÆS OGSÅ: Mystisk landingsplads skal modtage rumvæsener

Sojuskapslen og besætningen havde ingen informationer fra fartøjets instrumenter om højden, og denne viden er meget central, da man skal vide, hvornår kapslens fire motorer skal startes, så farten kan tages af inden landingen.

Det lykkedes redningsholdet at informere kosmonauterne over radioen om, at de nu var 300 meter over Jorden og lidt efter 100 meter.

Sojuskapslen lander lodret. Et kvarter før landingen udløses to faldskærme, og kort før, at fartøjet når Jorden, skal motorerne så startes og tage yderligere fart af.

Ved landingen onsdag morgen så det udefra ud som om at de to kosmonauter og den amerikanske astronaut landede fuldstændig uden problemer.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx