Af Berit Hartung - 17/11-17 18:21

Hund døde af sorg i lufthavn - blev glemt af sin ejer Hund døde af sorg i lufthavn - blev glemt af sin ejer

Tragisk.

storybild

Denne hund blev glemt af sin ejer i en colombiansk lufthavn. Efter en måned døde den af sorg.

En colombiansk rejsende glemte tilsynelandende helt, at han havde en hund med i bagagen. I hvert fald efterlod en ukendt person angiveligt hunden i lufthavnen, og efter en måned døde hunden. Tilsyneladende af sorg.

Den hjerteskærende historie er omtalt i en række colombianske medier, men den er også nået til Europa, hvor især de britiske medier fortæller om det efterladte gadekryds.

Personalet i lufthavnen i storbyen Bucaramanga i det nordlige Colombia blev opmærksom på hunden, som gik søgende rundt, som om den ledte efter sin ejer.

De gav navnet 'rejsende sky', og både de og forbipasserende rejsende forsøgte at give den både mad, men hunden nægtede at spise. Til sidst fik den dyrlægehjælp og næring i et drop, men lige lidt hjalp det.

LÆS OGSÅ Dansk skuespiller rystet over indbrud på højlys dag: Der var nogen hjemme, da det skete

Efter en måned døde den. Efter alt at dømme af sorg over at være blevet efterladt.

»Vores hypotese er, at en rejsende har efterladt den. Den første måned, hunden var i lufthavnen, gik den rundt i hallerne og så ud, som om den ledte efter nogen, sikkert ejeren. Mens den ventede, blev dens helbred dårligere, og til sidst spiste den slet ikke mere,« fortæller Alejandro Sotomonte Nino, en medarbejder hos den dyreværnsorganisation, som behandlede hunden, ifølge The Sun.

»I løbet af 48 timer blev hundens tilstand væsentlig forværret, selv om vi gav den mad og medicin. Den faldt sammen i tristhed og depression og overlevede ikke.«

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx