01/09-13 08:02

Syriens fremtid afgøres inden to ugerSyriens fremtid afgøres inden to uger

Tidligt om én uge - og senest om to - skal USA's senat stemme om præsidentens planer om at gribe ind i Syrien.

storybild

Verden over har demonstranter protesteret mod en indgriben i Syrien. Nu skal Kongressen i USA beslutte, om man vil lægge støtte til et angreb. (Billede: LNP/Polfoto)

USA's senat skal senest i ugen, der begynder 9. september, stemme om en resolution, der godkender et militært angreb mod Syrien.

Det oplyser Senatets flertalsleder, demokraten Harry Reid, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg mener, at brugen af militær magt mod Syrien er både retfærdiggjort og nødvendig, siger han i en meddelelse natten til søndag dansk tid.

Et amerikansk bombardement af det syriske regime har ulmet siden 21. august, hvor styrker fra Assad-regimet ifølge USA slog 1429 mennesker ihjel ved et giftgasangreb i Damaskus. 426 af de dræbte var børn.

LÆS OGSÅ: Obama: Vi kommer til at angribe Syrien

Obama sikker på ja
Den amerikanske præsident, Barack Obama, fortalte lørdag aften, at USA vil vente med at slå til mod det syriske regime, indtil en afstemning om militæraktionen har fundet sted i Kongressen, USA's lovgivende forsamling.

Præsidenten er - ifølge embedsmænd fra Det Hvide Hus - overbevist om, at den trussel, som kemiske våben udgør mod Israel og andre af USA's allierede nær Syrien, vil få Kongressen til at stemme ja til en militæraktion.

Flertalsleder Harry Reid oplyser, at Senatet vil afholde offentlige høringer med ledende medlemmer af Obama-administrationen, og der vil også være både fortrolige og ikke-fortrolige briefinger af senatorerne om emnet.

Republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell, roste lørdag aften Barack Obama for at bede om Kongressens samtykke til en militæraktion.

LÆS OGSÅ: Iran: Amerikansk angreb betyder smerte og massakre

Vil forene landet
Præsidenten har magtbeføjelser til at gennemføre angrebet uden om Kongressen, men selv om hans rådgivere ikke havde anbefalet en afstemning, så mente præsidenten - ifølge embedsmændene - at en afstemning vil forene landet forud for militæraktionen.

Der er ikke stor opbakning til et indgreb i Syrien blandt den amerikanske befolkning. En meningsmåling foretaget af Reuters viser, at kun hver femte amerikaner mener, at USA skal indlede en militæraktion.

Borgerkrigen i Syrien har kostet flere end 100.000 menneskeliv.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk koncern på vej i ny stor...
bt.dk
Rasende megastjernes mand efter...
bt.dk
DF-top: Messerschmidt vil gøre...
bt.dk
Weinstein kan løslades med en fodlænke
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx