Af - 11/01-17 13:55

Breivik skuffet over sin mor: 'Hun burde være den stolteste mor i hele Europa'Breivik skuffet over sin mor: 'Hun burde være den stolteste mor i hele Europa'

Massemorderen Anders Breivik udviste ingen sorg, da hans mor døde i 2013, afslører rapport.

Videoen herover er fra tirsdagens retsmøde.

Ankesagen mod terroristen Anders Breivik kører på anden dag i retten i den norske by Skien, og dagen har budt på tankevækkende afsløringer om manden, der er i 2011 dræbte 69 personer i en politisk motiveret terrorhandling.

En rapport fra 2013 afslører, at manden var uberørt af morens død i 2013, og at han klandrede hende for ikke at være stolt af hans massemord.

Det skriver avisen VG.

- Han bar ikke yderligere præg af at have mistet sin mor. Han har sagt, at han oplevede samtalen med hende ugen før som god, og at han fik sagt farvel. Den indsatte har aldrig følt sig mere lykkelig, end han gjorde nu. Han lever for sin politiske ideologi og partiet, han har grundlagt, lyder det i helbredsrapporten, som blev læst op i retten af regeringens advokat.

Breivik igen for retten: Vil have lov til at gifte sig med en nazistisk kvinde
Breivik igen for retten: Vil have lov til at gifte sig med en nazistisk kvinde

Regeringen har tabt en sag til Breivik, som føler sig behandlet umenneskeligt i fængslet, og rapporten er derfor en del af regeringens påstand om, at han ikke har lidt overlast.

Under dagens retsmøde kom det også frem, at Breivik frabad sig besøg fra moren i en periode før hendes død, fordi han var skuffet over hendes manglende støtte til hans politiske sag.

- Breivik er ikke sikker på, at han ønsker mere kontakt med moren, siden hun ikke er mere stolt af ham. Hun burde være den stolteste mor i hele Europa, lyder det ifølge VG i et notat fra de norske sundhedsmyndigheder.

Breivik provokerede med nazihilsen i retten: Så skred dommeren ind
Breivik provokerede med nazihilsen i retten: Så skred dommeren ind

Anders Breivik ønsker at afsone i et specielt fængselsafsnit for fascistiske indsatte, fordi han frygter for sin sikkerhed der, hvor han afsoner nu. Han ønsker endvidere kontakt til ligesindede, så han kan komme videre med arbejdet på at organisere sit fascistiske parti, skriver VG.


LÆS OGSÅ: Norge og Breivik kæmper igen om massemorderens forhold

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx