25/08-17 12:07

Svensk partilederafgang svækker de borgerlige betydeligtSvensk partilederafgang svækker de borgerlige betydeligt

Det kan få store konsekvenser for Sveriges borgerlige blok, at Moderaternas formand fredag måtte trække sig.

storybild

Stockholm. Det er en blanding af "vældige dårlige meningsmålinger og en uklarhed om, hvad Moderaterna vil", der har fået Moderaternes leder, Anna Kinberg Batra, til fredag at trække sig fra posten i det svenske parti.

Det vurderer Drude Dahlerup, professor emerita ved statskundskab på Stockholms Universitet.

- Det er meget, meget dramatisk med et stort internt oprør i det største borgerlige parti Moderaterna. Flere formænd for de regionale partiorganisationer har krævet hendes afgang, siger hun.

Ifølge Drude Dahlerup er partilederens afgang problematisk for den borgerlige fløj i Sverige. Det skyldes, at Sverige har faste valgdage, og det næste valg finder sted i september 2018.

- Det er en katastrofe for den borgerlige opposition at have en situation med så stor intern splid i Sveriges største borgerlige parti et år før valget. Det er alle kommentatorer enige om, siger hun.

Anna Kinberg Batra har mødt meget kritik fra sit bagland med halvdelen af de lokale partiorganisationer imod sig, og den nu tidligere partileder kaldte det under pressekonferencen for "selvskade".

Der er ifølge Drude Dahlerup ingen naturlig arvtager til partilederposten. Som leder af det største borgerlige parti vil posten formentlig fører til en statsministertitel, hvis den borgerlige side vinder det næste valg.

Et år til næste valg er ikke lang tid, og derfor kan det ramme den borgerlige fløj hårdt, mener Drude Dahlerup.

- Den rød-grønne fløj kan kun se på det her med en vis fryd, siger hun.

Drude Dahlerup vil ikke gå så langt som at sige, at Anna Kinberg Batras afgang vil koste den borgerlige fløj valget, men hun mener, at den vil sætte sine spor.

- Det er klart, at det svækker deres muligheder for at vælte den rød-grønne regering ved det næste valg, siger hun.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx