14/04-18 15:15

Ekspert om Vestens angreb: Så uhyggeligt effektive er våbeneEkspert om Vestens angreb: Så uhyggeligt effektive er våbene

En video har fanget lidt af angrebet over Damascus.

Angrebet er fanget på en video, der viser himlen over Damascus, da lufthangrebet begynder

Missilerne, som USA, Frankrig og Storbritannien anvendte lørdag, rammer inden for tre meters nøjagtighed.

København. Det er langtrækkende præcisionsmissiler, som USA, Frankrig og Storbritannien anvendte i angrebet i Syrien natten til lørdag.

Det oplyser Karsten Marrup, chef ved Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet.

- Idéen er den samme med missilerne. De kan flyve langt og ramme inden for tre meters nøjagtighed af et GPS-koordinat.

- Det er den slags missiler, man altid bruger. De er bygget til lige præcis sådan noget som det her, siger han.

Der blev ifølge den amerikanske tv-station CNN affyret omkring 110 Storm Shadow-missiler og Tomahawk-krydsermissiler.

Mens Storm Shadow-missiler affyres fra fly og har en rækkevidde på over 250 kilometer, affyres Tomahawk-missilerne fra skibe og har en rækkevidde på cirka 2500 kilometer.

Med de langtrækkende missiler kunne USA, Frankrig og Storbritannien angribe uden at trænge ind i syrisk luftrum.

Desuden har Rusland ifølge Karsten Marrup et missilforsvarssystem med en rækkevidde på op til cirka 400 kilometer.

- Det giver god mening at holde sig på afstand af russernes missilforsvarssystem, så man ikke bliver opdaget. Man vil ikke for tæt på, så man selv bliver udsat for fare, siger han.

Selv om der findes væsentlig større bomber, kan de to missiltyper stadig påføre væsentlig skade til bygninger, siger Karsten Marrup.

- Det siger sgu knald, når de rammer. Det er store bomber, og de fleste vil nok betegne det som en voldsom eksplosion.

- Hvis det er et sommerhus, missilet rammer, vil det være væk. Hvis det derimod er et betonboligblok, vil der komme et hul i den, og det er cirka det. Her har man vurderet, at der skulle over 100 missiler til at ødelægge tre faciliteter, siger han.

Valget af ammunition er ikke overraskende, mener Karsten Marrup. Ifølge ham er der er anvendt to forskellige missiltyper, fordi missilerne dermed kommer både fra vandet og fra luften.

Desuden bliver lagrene ikke tømt for én bestemt missiltype.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se tidslinjen: 14 danskere, der...
bt.dk
Avicii døde pludseligt: Nu udtaler...
bt.dk
Forbrugerombudsmanden advarer: Får du...
bt.dk
Jackson-familien er dybt bekymret for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx