29/07-17 23:52; Opdateret: 30/07-17 02:13

Festivalgæster i Barcelona er evakueret efter brandFestivalgæster i Barcelona er evakueret efter brand

Der er ingen meldinger om tilskadekomne efter en brand ved scenen på festivalen Tomorrowland i Spanien.

storybild

Barcelona. Omkring 20.000 mennesker er blevet evakueret fra endagsfestivalen Tomorrowland, som bliver afholdt i Barcelona, efter en brand.

Det skriver det spanske medie La Vanguardia lørdag aften.

Ifølge brandmyndighederne er der ingen meldinger om tilskadekomne, skriver den spanske avis El País.

Flere festivaldeltagere har på de sociale medier delt dramatiske optagelser af branden. Den opstod på festivalens hovedscene, hvor der ifølge La Vanguardia var blevet affyret fyrværkeri.

Det er dog uklart, om det var fyrværkeriet, der var årsagen til branden.

Ifølge britiske Sky News kunne øjenvidner berette, at flammerne for alvor fik fat, da de nåede til en pyntegenstand, der hang på scenens højre scene.

Her skulle flammerne ifølge The Independent være "eksploderet" og have skabt panik blandt de fremmødte.

Cataloniens beredskab har tweetet, at 22.143 mennesker er blevet evakueret fra pladsen.

Det er første gang, at Tomorrowland-festivalen bliver afholdt i Barcelona. Den elektroniske festival finder normalt sted i Belgien.

Festivalen udspiller sig i Can Zam Park i Santa Coloma de Gramenet, der er et område i den spanske storby.

DJ Steve Aoki stod klar til at gå på scenen, inden branden brød ud. Det skete på en aften, hvor også de to musikere Afrojack og Ingrosso skulle have spillet for de spanske festivalgængere.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Medie: Mourinho vil lade rekordkøb...
bt.dk
Simon Kjær i usædvanlig bøn: Vil have...
bt.dk
I skammekrogen: Superliga-assistent...
bt.dk
Fik hjertestop i politiets varetægt:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx