Af Jeppe Elkjær Andersen - 05/11-17 10:36

Toldere fandt børnesexdukke i pakke - så gjorde politiet et chokerende fund hos ejerenToldere fandt børnesexdukke i pakke - så gjorde politiet et chokerende fund hos ejeren

En 23-årig nordmand er blevet idømt fængsel, efter myndighederne fandt frem til, at han havde bestilt en barnesexdukke på nettet. Fundet af dukken ledte til en større mængde af 'overgrebsmateriale' i mandens varetægt. Den 23-årige accepterer straffen.

storybild

ARKIVFOTO. (Billede: FRIEDEMANN VOGEL)

Det var det norske Toldvæsen, som fandt frem til sexdukken, der er lavet af silikone og kostede omkring 10.000 norske kroner. Fundet gjorde, at politiet blev kontaktet, og en ransagning af mandens lejlighed blev foretaget.

Her fandt politiet frem til 1.606 billeder og 26 videoer af overgreb. Det skriver norske NRK.

I retten erkendte den 23-årige, at han havde bestilt sexdukken, som forestiller et barn. Samtidig fortalte han, at købet af dukken var en 'fejlslutning i hovedet', som han fortryder.

»Det er bare utroligt dumt. Jeg ved, at det er en fejl, og det er noget, som ikke skal ske. Jeg er parat til at tage en fængselsstraf,« sagde manden under retssagen.

Accepterer dom

Den 23-årige blev ved retssagens afslutning dømt til seks måneders fængsel for købet af dukken, at han besad en stor mængde overgrebsmateriale og for seksuel krænkende adfærd over for to piger under 16 år. Den ene pige skal han have filmet, mens den anden skal han have sendt seksuelt motiverede beskeder på Snapchat.

Manden blev dømt for alle forhold. Og samlet giver det en fængselsstraf på seks måneder og en bøde, samtidig bliver sexdukken konfiskeret af myndighederne.

Ifølge den 23-åriges forsvarer, så kommer hans klient ikke til at anke dommen.

Han fortæller også, at de seks måneders fængsel hovedsageligt skal ses som en konsekvens af, at manden havde overgrebsmateriale og de to sager om de unge piger, mens sexdukken mere kan ses som katalysator for sagen.

»Når det gælder købet af dukken, har jeg forståelse for, at det fik meget opmærksomhed i medierne, men ser man på dommen, var det egentlig ikke specielt centralt for sagen,« siger den 23-åriges forsvarer Lars Dahlback.

Sagen var den første af sin slags i Norge.

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx