29/04-18 13:22

Saudi-Arabien vil bygge en gigantisk underholdningsbySaudi-Arabien vil bygge en gigantisk underholdningsby

Første fase af forlystelsesområde ventes at stå færdigt i 2022 med baner til motorsport og et safariområde.

storybild

Saudi-Arabien kong Salman og hans kronprins, Mohammed bin Salman, ved lanceringen af et nyt gigantisk byggeri af en underholdningsby nær hovedstaden Riyadh. Scanpix/Bandar Al-jaloud

Riyadh. Saudi-Arabiens kong Salman har søsat byggeriet af et gigantisk fritids- og forlystelsesområde i Qiddiya i nærheden af kongerigets hovedstad, Riyadh.

Parken skal bygges på et 334 kvadratkilometer stort område. Den er et led i en milliardsatsning på en omlægning af landets olieafhængige økonomi.

Projektet indgår i et gennemgribende reform- og investeringsprogram, som kronprins Mohammed bin Salman har udviklet. Projektet har fået navnet "Vision 2030".

Tidligere i april blev der holdt den første offentlige filmforevisning i over 35 år i det dybt konservative kongerige på Den Arabiske Halvø.

Den første fase af forlystelsesområdet ventes at stå færdigt i 2022. Det vil inkludere avancerede forlystelsesparker, baner til motorsport og et safariområde.

Embedsmænd i Riyadh siger, at der også vli blive trukket på udenlandske investeringer. Det er planen at tiltrække 17 millioner besøgende i 2030.

Mohammad bin Salman, som er nummer to i landet efter sin aldrende far, kong Salman, anses for at være en moderne reformist i den velhavende oliestat.

Kronprinsen har sat ind over for korruption, gennemført reformer i militæret og udskiftet flere militære ledere.

Moderniseringen omfatter også planer om statsligt sponsorerede koncerter, kvindelige bilister og langt mere turisme.

I februar meddelte landets organ for almindelig kultur og underholdning, at der vil blive gennemført over 5000 festivaler og koncerter i 2018. Det er en fordobling i forhold til 2017. Der vil i det kommende årti blive investeret 53 milliarder euro (op mod 400 milliarder kroner) i sektoren.

Saudiarabere bruger i dag milliarder af euro på at tage til andre lande og se film og besøge forlystelsesparker. De rejser blandt andet til Dubai og Bahrain.

Ud over megaparken i Qiddiya har kongeriget også lanceret planer om at udvikle en parallel til USA's tech-hovedstad i Silicon Valley. Der er også planlagt et ferieområde med koralrev ved Det Røde Hav.

Skeptikere har sået tvivl om, hvor stor udsigten er til succes for de storslåede projekter i en tid med lave oliepriser.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

BTs Formel 1-ekspert: Kom så, Grosjean!
bt.dk
Udenrigsministeriet advarer danskere...
bt.dk
Bestilte håndbajere til delegationen:...
bt.dk
Kæmpe studie: Sodavand, fritter og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx