Af Maria Christine Madsen - 17/10-17 17:17

Lægen havde ansvaret for, at deres barn døde: Året efter overraskede de ham med et helt særligt valgLægen havde ansvaret for, at deres barn døde: Året efter overraskede de ham med et helt særligt valg

Et norsk par mistede for nogle år siden deres nyfødte barn på grund af en lægefejl. Nu har de taget et utroligt valg.

storybild

MODELFOTO. (Billede: Shutterstock)

Der var travlt på fødeafdelingen, da en højgravid norsk kvinde og hendes mand kom ind. Så travlt, at overlægen ikke fik læst journalen ordentligt igennem og begik en fatal fejl. Hans ærlighed gjorde dog, at ægteparret et år senere overraskede ham med en helt særlig beslutning.

Flere fødsler var i gang på andre stuer, da det norske ægtepar Birgit og Olaf Holen Skjelsvold for nogle år siden mødte op ved Lillehammer Sygehus, da hun var i slutningen af sin gravidtet og følte, at hendes mave havde vokset voldsomt de seneste uger.

Det fortæller de til det norske TV 2-program 'Vårt lille land'.

Travlheden på afdelingen gjorde, at overlægen Stian Westad ikke fik læst Birgits journal grundigt nok, og han opdagede derfor ikke, at det allerede var blevet besluttet, at der skulle laves et kejsersnit, fordi man var bange for, at barnet var for stort til en naturlig fødsel. Alligevel var det det, han besluttede sig for at sætte igang.

Det blev et skæbnesvangert valg.

Midt under fødslen skete der ifølge norsk TV 2 det, der ikke måtte ske. Barnet satte sig fast. Derfra gik alt hurtigt på fødestuen, fordi barnet ikke fik nok ilt, og da det endelig lykkedes for pigen at komme ud, var hun livløs.

Først efter flere forsøg på genoplivning fik lægerne gang i hendes lille hjerte, men det stod kort efter klart, at fejlvurderingen ville få alvorlige konsekvenser.

Nedenunder kan du se et klip fra tv-programmet.

Den lille pige fik navnet Solveig, men de omfattende hjerneskader som følge af den manglende ilt gjorde, at forældrene kun fik lov til at beholde hende i 22 dage, før hun sov ind.

Før det skete, var overlægen og jordmoderen kommet forbi for at hilse på dem, husker Birgit.

»Jeg husker, at jeg var stolt af at vise hende frem, men samtidig i et øjeblik af bitterhed, tænkte jeg også: 'Nu skal I se på denne pige og se, hvad I har gjort. I skal se, hvad vi skal miste'. Jeg husker, at jeg havde dårlig samvittighed over at tænke sådan,« siger hun.

Mens forældrene græd over at miste deres barn, kørte tankerne rundt i hovedet på Stian Westad, og han kunne ikke lade være med at tænke på, hvorfor han havde gjort, som han gjorde. Hvorfor han ikke havde handlet anderledes.

Han forsøgte at stable et møde med de ulykkelige og vrede forældre på benene, men til at begynde med havde de ikke lyst. Da de til sidst alligevel sagde 'ja' til det, forventede de at få en dårlig undskyldning fra nogle læger, der ville prøve at frasige sig ansvaret og skylden.

Men med det samme, de trådte ind i mødelokalet, forklarede Stien Westad, at der var sket en fejl, og at fejlen lå hos sygehuset. Ægteparret skulle ikke føle noget ansvar, forklarede han. For det var hans.

»Jeg føler et stort ansvar for det, som er sket. At vide, at mine handlinger og mangel på handlinger har medført sådan en situation, det er utrolig smertefuldt og hårdt,« siger Stian Westad til norsk TV 2.

Mødet gjorde, at ægteparrets vrede ændrede sig. Og til sidst forduftede den.

Et år senere tog de derfor en helt særlig beslutning, da hun var blevet gravid igen.

Da Stian Wested mødte ind på arbejde på sygehuset, fik han at vide, at et kommende forældrepar havde bedt om ham som læge. De ville ikke have andre. Det viste sig at være Birgit og Olaf.

»Det, at de ville have mig som læge under den næste fødsel, det.. det er fantastisk. Det var stort,« siger Stian Wested til norsk TV 2.

Denne gang gik fødslen uden problemer. Ægteparret og lægen håber nu, at deres historie kan føre til mere åbenhed og ærlighed mellem patienter og det norske sygehusvæsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx