28/08-17 11:06; Opdateret: 28/08-17 12:02

Tysk politi: Sygeplejerske dræbte 84 patienter med medicinTysk politi: Sygeplejerske dræbte 84 patienter med medicin

En sygeplejerske, som skal have injiceret dødbringende medicin i mange patienter, mistænkes for flere drab.

storybild

En tysk sygeplejerske, som allerede er dømt for drab, mistænkes for at have forårsaget yderligere 84 patienters død, mener efterforskere i Oldenburg. Scanpix/Carmen Jaspersen

Oldenburg. En tysk sygeplejerske, som allerede er dømt for drab, er under mistanke for at have forårsaget yderligere 84 patienters død, mener efterforskere i Oldenburg.

Den 40-årige sygeplejerske Niels H. er fængslet og afsoner en livstidsdom for to drab.

Manden injicerede medicin, så patienterne fik hjertesvigt.

Bliver han dømt for at have forårsaget drab på 84 patienter, vil det være en af de største drabssager i nyere tysk kriminalhistorie.

Efterforskerne har gravet flere end 100 lig op for at undersøge dem for medicinrester.

Niels H. kan have dræbt mange flere, mener efterforskerne. Det vil næppe blive opklaret, da mange af de døde, som kan have været ofre for hans dødsdoser, er kremeret.

Under den lange efterforskning har politiet blandt andet studeret lægejournaler fra sygeplejerskens arbejdsplads.

Mandens ugerninger fandt sted for mere end 10 år siden. Patienterne lå på intensivafdeling, og den nu 40-årige har tidligere tilstået, at han gav syge patienter dødelige doser hjertemedicin.

Når krisen så indtraf, kunne han træde til og vise sine færdigheder ved at redde dem fra at dø.

Det skal være sket på et hospital i Delmenhorst nær Oldenburg, og det var en af hans kolleger, der i 2005 fattede mistanke til hans opførsel og tilkaldte politiet.

Manden har tidligere forklaret i retten, at han fik en euforisk følelse, når det lykkedes ham at bringe patienten tilbage til livet.

Omvendt var han knust, når det mislykkedes.

Han har tidligere sagt, at han havde givet 90 kritisk syge patienter dødelige doser hjertemedicin.

Han har også forklaret, at han efter hver gang svor, at han ikke ville gøre det igen. Men det gjorde han så alligevel.

Tysk politi sagde i 2015, at man ville undersøge op til 200 dødsfald, der indtraf, mens han arbejdede på to forskellige hospitaler.

/ritzau/dpa

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx