Af Simon Boas - 06/07-17 22:24; Opdateret: 07/07-17 07:05

Mor betalte 6.500 kroner for flysæde til tre-årig - men flyselskabet gav bare pladsen vækMor betalte 6.500 kroner for flysæde til tre-årig - men flyselskabet gav bare pladsen væk

For bare få måneder siden havnede det amerikanske flyselskab United Airlines i en regulær shitstorm, efter de med vold smed en flypassager ud af et fly i Chicago. Nu lader den til at være gal igen.

storybild

(Billede: JUSTIN SULLIVAN)

For ifølge flere amerikanske medier, heriblandt Washington Post, var den 27-årige kvindelig lærer Shirley Yamauchi fra Hawaii tvunget til at have sin 27 måneder gamle søn siddende på skødet under en tre og en halv timer lang flyvetur fra Houston til Boston, selv om hun havde betalt i omegnen af 6.500 kroner for en flybillet til sin søn.

Trods drengens ret til sædet på flyveturen, fastholdt en anden passager om bord nemlig, at sædet tilhørte ham. I et forsøg på at opklare mysteriet henvendte Shirley Yamauchi  sig derfor til en stewardesse om bord. Beskeden herfra var, at flyet var fuldt booket, og Shirley Yamauchi så derfor ikke nogen anden mulighed end at tage sin søn på skødet.

»Jeg var nødt til at tage ham op på mit skød. Han vejer 11 kilo og er halvt så høj som mig. Det var meget ukomfortabelt. Min venstre hånd var mast mod væggen, og jeg mistede følelsen i mine ben og armen,« fortæller hun til Hawaii News Now.

Og med den uheldige episode som United Airlines var involveret i for få måneder siden i bevidstheden, besluttede Shirley Yamauchi ikke at reagere yderligere.

»Jeg kom i tanke om alle de hændelser, der havde været med United Airlines i nyhederne. Volden og tænder, der blev slået ud. Jeg er asiat, jeg er bange, og jeg følte mig ukomfortabel,« siger hun videre.

Fem dage efter episoden har United Airlines ifølge Hawaii News Now valgt at undskylde episoden. En talsmand fra flyselskabet forklarer, at den lille drengs boardingpas formentlig er blevet scannet forkert, og det har betydet, at hans sæde er blevet givet til en anden passager.

Flyselskabet vil nu kompensere familien.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

11-årig fundet bevidstløs i park: Mor...
bt.dk
Kæmpe Hollywood-stjerne har ikke set...
bt.dk
Statskassen lænset for milliarder: Nu...
bt.dk
Ny forskning: Derfor må du IKKE sove...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx