Af Finn Bjørvig Hansen - 21/12-17 18:10

Se billederne: Gerningsmænd smadrer 115 millioner års historie med en hammerSe billederne: Gerningsmænd smadrer 115 millioner års historie med en hammer

Ukendte gerningsmænd har ødelagt et stykke naturhistorie i Australien.

storybild

Her ses et billede (til venstre) af dinosaurfoden inden der blev begået hærværk mod den og efter (til højre). (Billede: PARKS VICTORIA HANDOUT)

Bevæbnet med en hammer har ukendte vandaler slået til mod et 115 millioner år gammelt fodaftryk af en dinosaur i Australien.

Fodaftrykket, som før ødelæggelsen viste aftrykket af en dinosaurfod i mediumstørrelse, blev ødelagt af hærværksmændene. Talsmænd kaldte onsdag ødelæggelsen for 'en trist og afstumpet handling'. Det skriver metro.uk.

Aftrykket var blevet opdaget af videnskabsmænd i 2006 i Flat Rocks i staten Victoria. Det er et af de få steder i verden, hvor der findes dinosaurrester.

I sidste uge blev ødelæggelsen opdaget, da en skolegruppe var ude for at se på fodaftrykket.

»Det er trist at tænke på, at en person eller personer, som kendte til fodaftrykket, bevidst ville skade et vigtigt lokalt ikon, som har international, videnskabelig betydning,« siger rangeren Brian Martin.

Godt nok fik videnskabsmændene, kort tid efter opdagelsen i 2006, ideen at lave et aftryk i silikone af fodaftrykket. Så det er bevaret i et format, men det er langt fra det rigtige aftryk.

I stedet for at fjerne aftrykket og placere det på et museum, besluttede videnskabsmændene at lade det blive siddene på klippen, så de besøgende ville se det i dets naturlige miljø.

Her ses et billede (til venstre) af dinosaurfoden inden der blev begået hærværk mod den og efter (til højre). (Billede: PARKS VICTORIA HANDOUT)

Stedet, hvor aftrykket sidder, er kendt som Dinosaurdrømme-stedet. Det ligger inde i Bunurong Marine-parken, der blev opdaget i 1991 og har vist sig at indeholde tusindvis af ben og tænder fra de forhistoriske kæmper.

Mike Leeland fra Bunurongs miljøcenter siger, at han håber at fodaftrykket kan repareres.

»Heldigvis var jeg i stand til at samle nogle af de ødelagte stykker af aftrykket sammen igen. Forhåbentlig vil det lykkedes teknikerne på Museum Victoria at genoprette aftrykket i nogen grad.«

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Linse tordner mod TV3: Det er totalt...
bt.dk
Stor bekymring om lønfidus i Danmark:...
bt.dk
Finn Nørbygaard åbner op om dyster...
bt.dk
Efter aflysning og halsoperation: Så...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx