Af - 23/09-13 16:13

Greenpeace-aktivisters fangenskab forlængesGreenpeace-aktivisters fangenskab forlænges

- Vi har ingen kontakt med dem og ved ikke hvordan de har det, siger Jon Burgwald til Metroxpress.

storybild

(Billede: Greenpeace)

30 aktivister fra Greenpeace, får forlænget deres ophold i russisk fangenskab yderligere et døgn på grund af dårligt vejr.
Den russiske kystvagt anholdt aktivisterne under dramatiske forhold i Arktis torsdag i sidste uge.

LÆS OGSÅ: Greenpeace om pirat-anklager: Russerne er desperate

Greenpeace-skibet, Arctic Sunrise, skulle have været ankommet den russiske by Murmansk i dag, men ankomsten er foreløbigt udskudt til et ukendt tidspunkt i morgen, oplyser Greenpeace's arktiskansvarlige Jon Burgwald.

- Vi har ingen kontakt med dem og ved ikke hvordan de har det, siger Jon Burgwald til Metroxpress.
Russiske specialstyrker udstyrede med maskinpistoler og geværer stormede for fire døgn siden Arctic Sunrise og tog kontrollen med skibet, som lige nu slæbes til Murmansk.

LÆS OGSÅ: Dansker blandt anholdte Greenpeace-aktivister

Ingen af de 30 aktivister er sigtet for noget endnu, men russerne har truet med anklager om pirateri, som kan give op til 15 års fængsel. Flere end 300.000 borgere fra hele verden har nu skrevet til Ruslands ambassader og konsulater og forlangt gidslerne sat fri.
Den russiske Kystvagt tilbageholdt i første omgang to aktivister efter en ikke-voldelig aktion i internationalt farvand onsdag. Aktionen skulle hindre Gazproms olieplatform i, som den første i verden, at hente olie op fra det Arktiske Ocean. Specialstyrkerne har nu fortsat kontrollen over Arctic Sunrise.

- Den russiske aktion er ulovlig og fuldstændig uacceptabel. Aktivisterne fra Greenpeace har uden brug af vold forsøgt at forhindre Gazprom i at udsætte miljøet i Arktis for alvorlige olieudslip. Ruslands sikkerhedsstyrker er gået langt over stregen ved at borde Arctic Sunrise i internationalt farvand udenfor den russiske zone og med skarpladte våben. Vi opfordrer kraftigt de russiske myndigheder til at besinde sig og løslade aktivisterne med det samme,” siger Jon Burgwald, arktisansvarlig hos Greenpeace.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand fundet bevidstløs efter brand...
bt.dk
Kendt dansk rigmandsdatter scorer...
bt.dk
Kronprins Frederik om udsigten til at...
bt.dk
Blev enkemand som 38-årig: Nu er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx