Af - 07/09-14 11:45

Kvinde er dræbt i kampe i ØstukraineKvinde er dræbt i kampe i Østukraine

Våbenhvilen er angiveligt blevet brudt i Østukraine, hvor en kvinde meldes dræbt, og tre er blevet såret.

storybild

En forladt ukrainsk tank i byen Kominternove. (Billede: Polfoto)

En kvinde er blevet dræbt under heftige kampe, der brød ud natten til søndag i den østukrainske havneby Marjupol, lyder det søndag fra de lokale myndigheder i byen.

Det er i givet fald tale om det første dødsfald, siden en våbenhvile mellem regeringen i Kijev og de prorussiske separatister trådte i kraft fredag aften.

Putin og Porosjenko er enige: Våbenhvilen holder
Putin og Porosjenko er enige: Våbenhvilen holder

Desuden blev tre andre beboere såret, da prorussiske separatister åbnede ild mod en kontrolpost i den østlige del af Marjupol, meddeler myndighederne.

Siden fredag har der løbende været modstridende meldinger om, hvorvidt våbenhvilen skulle være blevet brudt.

Få timer efter våbenhvilen blev indledt, beskyldte de prorussiske separatister og den ukrainske hær hinanden for at skyde med raketter og artilleri nær byen Donetsk, men lørdag blev der meldt om ro langs kamplinjerne i det østlige Ukraine.

Separatist beskylder Ukraine for at bryde våbenhvile
Separatist beskylder Ukraine for at bryde våbenhvile

Tidligt søndag morgen blev der desuden meldt om langvarige granateksplosioner nord for Donetsk, berettede et Reuters-øjenvidne, der har set sort røg fylde himlen.

Granateksplosionerne skete i et område nord for Donetsk nær storbyens lufthavn, som har været i hænderne på ukrainske regeringsstyrker, selvom prorussiske oprørere kontrollerer byen.

Også en journalist fra AFP bekræftede, at der har lydt eksplosioner i nærheden af Donetsk. Det står dog ikke klart, hvem der har stået bag, og oplysningerne er ikke bekræftet fra officielt hold.

Regeringen i Kijev og de prorussiske separatister blev fredag enige om våbenhvilen efter fem måneders krigslignende tilstande i det østlige Ukraine.

Omkring 2600 mennesker har mistet livet under kampene mellem ukrainske sikkerhedsstyrker og separatisterne i det østlige Ukraine, hvor der nu blandt andet er udråbt en selverklæret prorussisk Folkerepublikken Donetsk.

Våbenhvilen er formuleret i en 12-punktsplan og er udarbejdet med deltagelse af repræsentanter fra den europæiske sikkerhedsorganisation OSCE.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ny fupside kan snyde dig for...
bt.dk
Vigtig bro lukker i knap et halvt år:...
bt.dk
Jeg blev ringet op af en fremmed...
bt.dk
Har fem børn og 18 år yngre kæreste:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx