Af Ritzau - 30/04-17 23:46

Tidligere italiensk premierminister gør politisk comebackTidligere italiensk premierminister gør politisk comeback

Den tidligere italienske premierminister Matteo Renzi er blevet genvalgt som formand for sit parti.

storybild

En kvinde gør klar til at afgive sin stemme på den kandidat, hun helst vil have som formand. (Billede: Scanpix/Vincenzo Pinto)

Den tidligere italienske premierminister Matteo Renzi er blevet genvalgt som leder for regeringspartiet Demokratisk Parti (PD) i et valg søndag.

Det annoncerer de tre kandidater til formandsposten på et pressemøde, inden den endelige optælling af stemmer er slut, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Omkring to millioner mennesker har deltaget i afstemningen.

Renzi har selv sagt, at han ønskede, at mindst én million ville stemme.

På Instagram skriver den tidligere premierminister om resultatet:

- Dette er et ekstraordinært ansvar. Et hjerteligt tak til de kvinder og mænd, som tror på Italien. Fremad sammen.

I sin sejrstale lægger Renzi også op til, at den kommende formandsperiode skal blive et comeback og en ny politisk epoke.

- Dette er ikke anden halvleg af samme kamp, det er en ny kamp, siger han.

Allerede da kun få procent af stemmerne var optalt, viste optællinger, at Renzi stod til en overvældende sejr, skriver Reuters.

De øvrige kandidater til valget var tidligere guvernør for Apulia-regionen Michele Emiliano og tidligere justitsminister Andrea Orlando.

Selv om Renzi har vist sig som den mest populære af de tre, er hans parti dog langt fra populært hos alle vælgerne.

Målinger viser, at partiet står langt svagere, end dengang Renzi sad som premierminister.

Renzi gik af som premierminister i december 2016 efter et knusende nederlag i en afstemning om reformer af Italiens forfatning, der skulle strømline lovgivningsprocesser.

Han blev erstattet af tidligere udenrigsminister Paolo Gentiloni, som han selv udpegede som ny premierminister.

Italien skal have et regeringsvalg senest i maj 2018.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx