09/09-17 23:41

Ofres navne blev læst op ved Manchester Arena-koncertOfres navne blev læst op ved Manchester Arena-koncert

Noel Gallagher var en af de optrædende til den første koncert i Manchester Arena siden bombeangreb i maj.

storybild

Manchester. Siden et forfærdende angreb i maj, der ramte børn, unge og voksne koncertgængere, har Manchester Arena været lukket.

Men lørdag aften genåbnede koncertstedet i den engelske storby med en udsolgt støttekoncert, hvor ofrene blev mindet.

Inden koncertens start blev navnene på de 22 personer, der blev dræbt i angrebet, læst op af borgmester Andy Burnham. Det skriver avisen The Guardian.

- Tak for, at byen står sammen. Tak for, at være dem I er. Vi er Manchester; en forenet by, intet vil nogensinde forandre os, intet vil nogensinde splitte os, sagde borgmester til klap og bifald fra de 14.000 publikummer i salen.

Koncerten var udsolgt, og blandt de mange mennesker stod familierne til ofrene for angrebet.

- Det føles surrealistisk. Men vi har været nødt til at komme tilbage for at vise, at vi ikke er besejret, for at vise at vi ikke er skræmt, og at vi ikke vil have Manchester til at være skræmt, siger Charlotte Campbell ved koncerten til The Guardian.

Hendes 15-årige datter Olivia var blandt ofrene for angrebet, der skete 22. maj under en koncert med popstjernen Ariana Grande.

Sangeren var netop gået af scenen, da en selvmordsbomber sprængte sig selv i luften og dræbte 22 mennesker og sårede 116 andre - mange af dem børn.

Ariana Grande vendte efter angrebet tilbage til Manchester og afholdt en koncert.

Lørdag har hun også skrevet en besked på Twitter inden støttekoncerten.

- I dag er dagen - vi kan ikke vente med at byde jer velkommen tilbage, mens vi sammen siger #vierManchester. Vi ses alle sammen snart.

Foruden Ariana Grande var komikeren Russel Kane og sangeren Noel Gallagher blandt de optrædende ved koncerten.

Publikum måtte igennem ekstra sikkerhedstjek af tasker, tøj og elektroniske genstande, inden de kunne komme ind til koncerten.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx