Af Ritzau - 09/12-16 17:32; Opdateret: 09/12-16 18:05

Miamis populære strand er ikke længere smittezone for zikaMiamis populære strand er ikke længere smittezone for zika

South Beach, hvor zikasmitte var meget udbredt, er ikke længere aktiv smittezone ifølge sundhedsmyndigheder.

storybild

Miami Beach er ikke længere aktiv smittezone for zikavirus ifølge amerikanske sundhedsmyndigheder. (arkivfoto fra andet område) (Billede: Reuters/Athit Perawongmetha)

Amerikanske sundhedsmyndigheder meddeler, at stranden ved Miami i delstaten Florida ikke længere betragtes som aktiv smittezone for zikavirus.

Miami Beach, der er en række øer med populære strande ud for storbyen Miami, betegnes nu som et område, hvor man skal være påpasselig.

Myndighederne har med andre ord ikke givet zonen det blå stempel som helt fri for mulig zikasmitte.

Dermed er der aktuelt ingen aktive smittezoner i Florida.

- Florida er ikke længere aktiv zone for zikasmitte, siger guvernør Rick Scott i en pressemeddelelse.

Statens Serum Institut valgte i august at fraråde danske kvinder, der enten er gravide eller har planer om at blive det, at rejse til stranden i Florida.

Det seneste år har der været usædvanligt mange tilfælde af zikasmitte i Miami.

Det amerikanske Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) oplyser, at der ikke er registreret tilfælde af smitte i løbet af de seneste 45 dage i Miami South Beach.

Dermed nedjusteres vurderingen af mulig smitte i South Beach, så den er på niveau med resten af Miami-Dade County, der omfatter storbyen og dele af Everglades National Park.

Smitten overføres af myg. Den kan også smitte via seksuel kontakt.

I de fleste tilfælde giver zika kun mindre symptomer som feber, røde øjne og hovedpine. Omkring 80 procent af de smittede får ingen symptomer.

Hos gravide kan smitten medføre, at fostre tager skade, så børn fødes med unormalt små hjerner og deforme hoveder.

Zikavirusset har især plaget i Sydamerika.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superligaens største stjerne tordner:...
bt.dk
Tv-kendis skal skilles: 'Det kommer...
bt.dk
Mand fundet bevidstløs efter brand
bt.dk
Martin var på hyggelig tur i skoven:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx