Af NIELS PEDERSE - 01/03-17 22:51

Veninde kiggede bekymret forbi: Drengen havde været alene i to dageVeninde kiggede bekymret forbi: Drengen havde været alene i to dage

Den tre-årige, skotske dreng åbnede døren til morens lejlighed. Kort efter fik veninden et kæmpe chok

storybild

Lydia Macdonald sammen med sønnen Mason

Lydia MacDonald og hendes treårige søn Mason strålede om kap med solen, da Masons bedstemor Linda kom på besøg en fredag aften. Det blev sidste gang, hun skulle opleve barnebarnet og datteren i skøn forening.

Fem dage senere blev Linda MacDonald nervøs og bekymret. Hun kunne ikke komme i kontakt med sin datter og frygtede det værste. 28-årige Lydia MacDonald havde siden barndommen kæmpet med voldsomme astma-problemer og måtte et år forinden ringe til alarmcentralen, fordi hun ikke kunne trække vejret. Det havde reddet hendes liv.

Derfor fik Linda MacDonald en af datterens bedste venner til at besøge hendes lejlighed i den skotske by Perth for at se, om alt var, som det skulle være.

Ingen svarede, da veninden Jodi-Ann ringede på, men gennem vinduet kunne hun se lille Mason derinde. Hun kunne se, at han så desorienteret og svækket ud, da han åbnede døren.

Blodige bombeangreb rammer flere steder i Kabul
Blodige bombeangreb rammer flere steder i Kabul

»Jeg kan ikke vække mor,« sagde den lille dreng til sin mors veninde.

Jodi-Ann fór ind på soveværelset, hvor hendes værste frygt blev bekræftet. I sengen lå Lydia MacDonald med sin inhalator i hånden. Hun havde ingen puls. Linda Macdonald vidste med det samme, hvad der var sket, da hun kort efter fik en grådkvalt Jodi-Ann i røret.

Masons mor var omkommet, mens hun lå og sov.

Obduktionen viste, at hun sandsynligvis åndede ud enten søndag eller mandag nat. Drengens far Bobby var pludseligt omkommet halvandet år forinden, så den lille dreng havde været helt overladt til sig selv i lejligheden efter Lydia MacDonalds død. I to dage.

»Jeg har ingen anelse om, hvad der mon er gået igennem hans hoved, eller hvad han måtte gennemleve,« siger Linda MacDonald til The Sun.

Det viser sig, at Mason overlevede ved selv at finde lidt ost og vand i køleskabet. Han var dehydreret og blev i al hast kørt på hospitalet, men heldigvis klarede han den uden nogen form for mén.

Linse afslører: Sådan døde Mopper
Linse afslører: Sådan døde Mopper

Lydia MacDonald døde i foråret 2014. Hendes mor har nu valgt at dele hendes skæbnesvangre historie for at skabe opmærksomhed om astma, og de fatale konsekvenser sygdommen kan få.

»Vi håber, at historien kan være med til at redde i det mindste et andet menneskes liv,« siger Linda Macdonald, som har startet en fond i datterens navn.

I dag passer bedsteforældrene Lydia og Ron MacDonald barnebarnet

»Vi opdrager Mason og fortæller ham hver eneste dag, at mor er sammen med far, og at de begge to er de lyseste stjerner på himlen. Trods alt, hvad han har været igennem, klarer han det helt fantastisk,« siger Lydia MacDonald.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx