Af Katrine Frederikke Wandrup - 10/07-17 19:15

TV:Tyv tømmer dyr bil og cykler væk: Men han havde lige overset én vigtig detaljeTV:Tyv tømmer dyr bil og cykler væk: Men han havde lige overset én vigtig detalje

Tirsdag den 4. juli var en rigtig dårlig dag for 31-årige Jake Nedd. For efter at have stjålet fra en parkeret bil, bliver han fanget af politiet - ved at få en bildør i hovedet.

Politiet nakker tyv på fersk gerning

Efter at have stjålet en taske, jakke og andre ting fra en parkeret Range Rover på en gade i det vestlige London, forsøger Jake Nedd at stikke af på cykel.

Men han når ikke mere end et par meter, før en politibil forsøger at stoppe ham ved at stoppe midt på vejen, skriver flere britiske medier, herunder The Telegraph.

Dog formår tyven at vende om og cykle væk, men politibilen følger efter, og betjenten på passagersædet åbner døren og banker den ind i Jake Nedd, så han vælter på cyklen og får den ned over sig.

Hurtigt er betjenten ude af bilen og anholder tyven kort efter klokken 8.30 om morgenen den 4. juli.

Dagen efter blev han stillet i grundlovsforhør og idømt 28 ugers fængsel for tyveri fra en bil, have værktøj til tyveri på sig og for at tage et køretøj uden ejerens tilladelse.

Ovenpå episoden opfordrer det britiske politi til, at du ikke efterlader værdigenstande i bilen.

»I de fleste sager med tyveri fra biler, er tyveriet begået af en opportunist, som ofte bruges et minut eller mindre på at komme ind i køretøjet. Vær derfor sikker på, du ikke efterlader værdigenstande fremme og lås altid bilen og luk vinduerne, selv hvis du kun er væk i et øjeblik,« opfordrer Dave Hinton, som rådgiver om forebyggelse af kriminalitet ved Met Police.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx