Af Sebastian Kirk - 21/11-17 20:33

23-årig kvinde med K-skål: 'De er bare vokset hele mit liv'23-årig kvinde med K-skål: 'De er bare vokset hele mit liv'

storybild

23-årige Sheridan Larkmans bryster er vokset støt, siden hun var 8 år gammel.

For mange kvinder er store bryster en drøm, der kun kan blive opfyldt ved hjælp af plastikkirurgi. For australske Sheridan Larkman er det en forbandelse.

Den 23-årige kvinde bruger K-skåls BH'er, som endda er for små, og der er intet, der tyder på, at hendes enorme brystparti stopper med at vokse lige foreløbigt.

»De er bare vokset hele mit liv, så hvorfor skulle det pludselig stoppe nu,« siger hun til australske News.

Sheridans bryster begyndte allerede at vokse, da hun bare var otte år gammel. Som 10-årig havde hun D-skål, og som 16-årig opsøgte hun for første gang en læge for at høre, hvornår brysterne stoppede med at vokse. På det tidspunkt havde hun en dobbelt H-skål.

Lægens råd var at se tiden an - brysterne ville sandsynligvis ikke vokse meget mere, lød det. Men det blev ved, og de vokser stadig. Det har medført, at Sheridan, der er mor til to børn, i dag døjer med store ryg- og skuldersmerter samt en mild form for sclerose.

Derfor søger hun nu hjælp på crowdfundingsitet GoFundMe, hvor hun samler penge ind til at få foretaget en brystreducerende operation.

'Jeg er så træt af at finde tøj, der passer for at skjule alting, så jeg ikke får klamme kommentarer, hvilket jeg har måttet døje med så lang tid, jeg kan huske,' skriver Sheridan på GoFundMe og fortsætter:

'Vær sød at hjælpe mig med at få råd til en privat behandling for at redde mit helbred, og så jeg kan nyde et mere aktivt liv med mine børn og have hobbyer uden restriktioner.'

I skrivende stund har Sheridan indsamlet knap 2.500 dollar ud af sit samlede mål på 10.000 - godt 60.000 kroner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx