Af - 07/08-14 06:12

5-årig borgmester taber genvalg til 16-årig5-årig borgmester taber genvalg til 16-årig

En fem år gammel borgmester har tabt genvalg, og titlen går nu til en 16-årig modkandidat.

storybild

Robert 'Bobby' Tufts - nu forhenværende borgmester af Dorset. (Billede: Facebook)

Den lillebitte by Dorset i Minnesota skal have ny borgmester.

Siden 2012 har nu fem år gamle Robert ‘Bobby’ Tufts, bedre kendt som Mayor Bobby, siddet på posten, men i år bliver han ikke genvalgt. Han bliver efterfulgt af en 16-årig modkandidat, skriver Minnesota Post.

Mayer Bobbys mor, Emma Tufts, der også fungerer som stabschef, sekretær og chauffør for borgmesteren, offentliggjorde nederlaget søndag på sin Facebook-profil.

- Desværre er Robert ikke længere borgmester, lød den korte melding.

Titlen som borgmester i den lille by, der huser 25 indbyggere, er - ikke overraskende - en ceremoniel en af slagsen. Den indebærer altså ikke nogen reel magt, måske ud over det faktum, at Mayer Bobby i sin tid på posten har kunnet nyde godt af gratis is på den lokale restaurant.

Valgene til titlen foregår via lodtrækning, og for at opstille kan man købe en stemme for en dollar og skrive sit navn på en seddel. Jo flere dollars man bruger, jo større er chancen altså for at blive valgt.

I år valgte familien Tufts dog ikke at gøre det store nummer ud af at få Bobby genvalgt.

- Vi prøver på at hjælpe ham med at forstå, at det er på tide at give en ny chancen, sagde Emma Tufts forud for valget til Minnesota Post.

Byens fremtid hviler nu på skuldrene af 16-årige Eric Mueller, der i valgperioden var på ferie i byen med sin familie.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx