Af Sebastian Kirk - 30/01-18 08:40

Ups! Fitness-app har måske lige afsløret tophemmelige militærbaserUps! Fitness-app har måske lige afsløret tophemmelige militærbaser

Helt ubevidst er lokationerne på flere hemmelige militærbaser muligvis blevet afsløret via en fitness-app, advarer analytikere.

storybild

Stravas heatmap viser tydeligt, at appen bliver brugt massivt i Europa, mens andre områder som Mellemøsten næsten er helt mørkelagt.

En app, der kan holde styr på dine løbeture, lyder ikke umiddelbart som en potentiel trussel mod et riges sikkerhed.

Men nu frygter flere sikkerhedseksperter, at netop sådan en app muligvis har afsløret lokationerne på flere hemmelige amerikanske militærbaser - ganske ubevidst. Det skriver The Guardian.

Der er tale om den populære fitness-tracker Strava, som har millioner af brugere verden over. Virksomheden bag lancerede for nylig et kort baseret på tre billioner individuelle gps-punkter fra brugerne, der viser, hvor i verden folk bruger appen mest.

Den amerikanske militæranalytiker Nathan Ruser har opdaget, at der i krigshærgede områder som Helmand-provinsen i Afghanistan, hvor USA har flere militærbaser, er flere bemærkelsesværdige udsving på Stravas kort.

'Amerikanske baser kan helt tydeligt identificeres og kortlægges,' skriver han på Twitter, hvor han har vedhæftet et eksempel på et område, der lyser op i mørket på Stravas kort over Afghanistan.

'Hvis soldater bruger appen, som normale mennesker gør, og den registrerer, når de tager på øvelser, kan det især være farligt,' fortsætter Ruser.

Analytikeren Tobias Schneider har gjort lignende opdagelser. Han insinuerer, at appen primært anvendes af folk fra den vestlige verden, hvorfor amerikanske soldater skiller sig ud i verdensdele som mellemøsten.

Nogle områder i Helmand-provinsen i Afghanistan lyser op i mørket. Her er noget, der kunne ligne et detaljeret overblik over en militærbase.

'I Syrien lyser kendte koalitionsbaser (altså amerikanske) op i mørket. Nogle lette markører over kendte russiske baser, ingen bemærkelsesværdige mønstre for iranske baser. En masse mennesker kommer til at stå skoleret på mandag,' skrev han i weekenden.

Ifølge Strava er det nye heatmap, som blev tilgængeligt i november sidste år, det mest omfattende af sin slags i verden.

'Vores globale heatmap er det største, rigeste og smukkeste dataset af sin slags. Det er en direkte visualisation af Stravas globale netværk af atleter,' lyder det på virksomhedens hjemmeside.


​Stravas verdenskort

Stravas heatmap er bygget op af data fra millioner af brugere. Herunder:

  • 1 milliarder aktiviteter
  • 3 billioner individuelle gps-punkter
  • 10 terabytes med rå data
  • En total distance på 27 milliarder kilometer
  • 200.000 års aktivitetstid sammenlagt
Kilde: Strava

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Black Panther på vej til at slå alle...
bt.dk
Sikke en målfest: Real Madrid var...
bt.dk
To FCK-spillere dumper: Forrygende...
bt.dk
10-årige Johanne svækkes dag for dag:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx