29/10-17 23:17; Opdateret: 29/10-17 23:56

Irans præsident afviste invitation til møde med TrumpIrans præsident afviste invitation til møde med Trump

Hassan Rouhani fik fra "amerikansk side" invitation til et møde med Donald Trump, men Irans præsident afslog.

storybild

Hassan Rouhani ville ikke mødes med Donald Trump, hævder det iranske udenrigsministerium. Scanpix/Ho

Teheran. Irans præsident afslog i sidste måned et tilbud om at mødes med USA's præsident, Donald Trump, da Hassan Rouhani besøgte FN i New York.

Det hævder det iranske udenrigsministerium.

Rouhani var i USA i forbindelse med FN's Generalforsamling i september. Ved den lejlighed fik præsidenten ifølge det iranske nyhedsbureau Ilna et tilbud fra "amerikansk side" om et møde.

Men det ønskede Rouhani ikke, fortæller ministeriets talsmand Bahram Ghasemi til det halvofficielle nyhedsbureau.

Der var i årtier iskold luft imellem de to lande. Men i 2013 havde daværende præsident Barack Obama en telefonsamtale med Hassan Rouhani. Det var første gang i mange år, at de to lande havde kontakt på øverste niveau.

Den samtale blev voldsomt kritiseret af de konservative i Iran.

Der har ikke været dialog mellem de to landes præsidenter siden.

Trump kritiserer jævnligt den internationale atomaftale, der blev indgået mellem Iran og de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd samt Tyskland.

Donald Trump har skærpet retorikken over for Iran, og USA har vedtaget sanktioner mod Irans Revolutionsgarde.

Den amerikanske præsident har fremført, at Iran ikke lever op til ånden i aftalen.

De formelle krav i aftalen efterkommes ifølge FN's rapporter af iranerne.

- Iran-aftalen var en af de værste og mest ensidige aftaler, som USA nogensinde er gået ind i, sagde Trump for nylig.

EU-landenes udenrigsministre har i en fælles erklæring for to uger siden opfordret USA til at fastholde og støtte aftalen med Iran.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx