Af David Andersen - 26/10-17 12:41

Anklage: Voldtog og myrdede kvinde, før han spiste hendes hjerneAnklage: Voldtog og myrdede kvinde, før han spiste hendes hjerne

Amerikansk mand risikerer dødsstraf for makabert drab på sin ekskæreste.

storybild

36-årige Joseph Oberhansley fra den amerikanske stat Indiana risikerer dødsstraf for voldtægt, drab og usømmelig omgang med liget af sin dengang 46-årige ekskæreste Tammy Jo Blanton i september 2014.

Det skriver Daily Mail.

Ifølge anklagerne mod Oberhansley brød han ind i Blantons hjem i byen Jeffersonville, hvorefter han voldtog hende og stak hende ihjel. Da hun var afgået ved døden spiste han hendes hjerte, lunger og en del af hjernen, lyder anklagerne.

Politiets sag mod Joseph Oberhansley er klar, men sagen er blevet udskudt på ubestemt tid, fordi den formodede gerningsmand af både psykologer og psykiaterer er fundet ude af stand til at forsvare sig selv i en retssag på nuværende tidspunkt.

'Han er mistænksom, paranoid, lukket og ophidset', lyder det i lægernes evaluering af ham.

Blandt andet har han haft hallucinationer, mens han har været overvåget i fængslet, skriver The Sun.

De mener ikke, at han er i stand til at forstå forløbet i en retssag, og han skal nu modtage behandling med henblik på at gøre ham egnet til rettergang.

Oberhansley er blevet døbt 'Kannibal-morderen' af amerikanske medier, og det er tidligere kommet frem, at han mistænkes for at have kogt Tammy Jo Blantons hjerne, inden han spiste dele af den.

Han var på prøveløsladelse, da drabet skete. I 1998 blev han dømt for at skyde og dræbe sin 17-årige kæreste Sabria Elder i et jalousianfald.

Ved samme lejlighed skød han mod sin mor og søster, og ramte sin mor i ryggen, inden han vendte skydevåbenet mod sig selv og affyrede et skud mod sit hoved for 'at give sig selv det hvide snit', skriver The Sun.

Sagens anklager forventer stadig, at der på et tidspunkt vil kunne blive ført en sag mod ham for drabet på Blanton.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx