Af Ritzau - 02/03-17 11:52

Nordkorea hævder at Kim Jong-nam døde af hjertestopNordkorea hævder at Kim Jong-nam døde af hjertestop

Det var hjertestop og ikke et drab. Det er Nordkoreas forklaring på spektakulær sag om giftdrab.

storybild

Malaysiske myndigheder har sigtet disse to kvinder for drabet på Kim Jong-Nam. Men Nordkorea mener, at der er indikationer på, at han døde af hjertestop. (Billede: Scanpix/Mohd Rasfan)

Ifølge Nordkorea er der stærke indikationer på, at nordkoreanske Kim Jong-nam, halvbror til den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, døde af et hjerteanfald i Kuala Lumpurs internationale lufthavn.

De malaysiske myndigheder mistænker dog, at der er tale om et snigdrab på Kim Jong-nam.

Samtidig siger en nordkoreansk diplomat Ri Tong Il, at man bør sende prøverne, på det der hævdes er den gift, der har slået Kim Jong-nam ihjel, til test hos en organisationen for afskaffelse af kemiske våben (OPCW).

Kim Jong-nams død har udløst lidt af en diplomatisk krise mellem Malaysia og Nordkorea.

Tidligere torsdag meddelte Malaysia, at de vil suspendere den visumfri adgang til landet for nordkoreanere.

Det sker af sikkerhedsmæssige årsager, siger vicepremierminister Ahmad Zahid Hamidi.

Sydkorea og USA er kommet med beskyldninger om, at det var det nordkoreanske styre, der stod bag Kim Jong-nams død.

Anklagemyndigheden i Malaysia har efterfølgende sigtet en indonesisk og en vietnamesisk kvinde for at have dræbt ham.

Hvis de to kvinder på henholdsvis 25 og 28 år bliver fundet skyldige, risikerer de dødsstraf.

Ifølge myndighederne blev Kim Jong-nam dræbt med en stærk nervegas.

En obduktion har vist, at han døde i løbet af 15-20 minutter, efter at nervegassen VX var blevet smurt på hans ansigt.

Nervegassen betegnes af FN som et masseødelæggelsesvåben og er forbudt i hele verden. En dråbe er nok til at dræbe et menneske.

Den indonesiske kvinde har fortalt, at hun fik 630 kroner for at forgifte den nordkoreanske leders halvbror.

Hun troede angiveligt, at hun deltog i et realityprogram. Det oplyste Indonesiens viceambassadør i Malaysia i sidste uge.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx