Af Maria Cuculiza - 26/09-13 18:32

Syrere risikerer at fryse ihjelSyrere risikerer at fryse ihjel

Vinteren står for døren i Syrien med katastrofale konsekvenser for landets mange hjemløse.

storybild

Denne dreng er sammen med sin familie flygtet fra deres hjem (Billede: Polfoto)

Syriske børn og voksne, der er flygtet fra deres hjem og nu bor rundt omkring på tage, i garager, stalde, telte og forfaldne bygninger, risikerer ifølge Røde Kors snart at fryse ihjel.

Behovet for vinterhjælp er eksploderet. Sidste år var der 1,5million syrere som manglede helt basale ting som brænde, tøj og tæpper for at klare vinterkulden.

I denne vinter bliver det 4,5 millioner sultne og sommerklædte børn og voksne, der får brug for varmehjælp.

Det siger Dansk Rødekors generalsekretær, Anders Ladekarl, som frygter en decideret kuldekatastrofe, eftersom syrerne i år også mangler elektricitet og brændstof til Røde Kors' s varmeapparater og ovne, der ellers kunne hjælpe med at varme boliger og telte op.

- Situationen er alvorligere end nogensinde. De risikerer alvorlige og dødelige sygdomme af kulden, og der er stort set ingen medicin, læger og hospitaler tilbage, der kan hjælpe, når de bliver syge, advarer Anders Ladekarl.

Sidste år var det den koldeste vinter i 20 år i Syrien, hvilket lagde et ekstra pres på det internationale hjælpearbejde. Siden er krigen eskaleret, og kampene er netop i disse dage værre end nogensinde ifølge Anders Ladekarl, der for nyligt vendte hjem fra besøg i Syrien.

- De humanitære organisationers kasser er ved at være tomme. I Røde Kors Danmark og i hele Røde Kors International bruger vi alt, vi overhovedet har. Og alligevel kan vi nok højest hjælpe 2 millioner, så de andre 2,5 millioner er på Herrens Mark, beretter Anders Ladekarl

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx