27/03-18 23:48; Opdateret: 28/03-18 00:21

Kæreste til gidseltager i Frankrig nægter viden om angrebKæreste til gidseltager i Frankrig nægter viden om angreb

Den unge, radikaliserede kvinde er foreløbigt sigtet for medvirken til terror, siger en anonym embedsmand.

storybild

Radouane Lakdim kom til Frankrig med sin familie i 1992, da han var spæd, og fik statsborgerskab 12 år senere. Scanpix/Handout/arkiv

Paris. Kæresten til den 25-årige Radouane Lakdim, der fredag i sidste uge dræbte fire mennesker og tog gidsler i et supermarked i Sydfrankrig, er foreløbigt blevet sigtet for terrorrelateret kriminalitet.

En fransk embedsmand oplyser ifølge nyhedsbureauet AP, at kvinden, der er identificeret som den 18-årige Marine P., er i politiets varetægt, mens man afventer en høring. Under høringen skal det besluttes, om kvinden kan løslades, mens sagen efterforskes.

Embedsmanden fortæller videre, at kvinden modtog den foreløbige sigtelse tirsdag. Den går angiveligt på medvirken til terror i form af at hjælpe med at planlægge et angreb.

Dette er ikke bekræftet fra officielt hold. Embedsmanden udtaler sig på betingelse af anonymitet, da vedkommende ikke har beføjelse til at udtale sig i sagen.

Statsanklager François Molins fortæller ifølge nyhedsbureauet AFP, at den radikaliserede kvinde, der konverterede til islam som 16-årig, råbte "Allahu Akbar" (Gud er størst) i politiets varetægt.

Den unge kvinde nægter, at hun kendte til Lakdims angrebsplaner.

Tidligere tirsdag oplyste franske myndigheder, at en tilbageholdt 17-årig dreng, som var ven af Radouane Lakdim, er blevet løsladt.

Den 17-årige blev pågrebet af politiet kort tid efter angrebet. Tirsdag oplyste politiet dog, at han er løsladt uden sigtelse.

Angrebet begyndte fredag morgen i byen Carcassonne, da den bevæbnede Radouane Lakdim stoppede en bil og dræbte en passager, hvis lig senere blev fundet i et buskads. Lakdim kaprede derefter bilen, hvis chauffør blev såret.

Senere åbnede den 25-årige marokkanskfødte Lakdim ild mod en gruppe politifolk, som var ude at løbe. En af dem blev såret. Herefter stormede han et supermarked i Trébes, hvor en gidselsituation udspillede sig.

Gidseltageren dræbte i alt fire mennesker, før han selv blev dræbt i en skudveksling med politiet.

Radouane Lakdim hævdede, at han var soldat for Islamisk Stat.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Slut med plastik: Det her er...
bt.dk
Viktor Fischer: "De havde ikke taget...
bt.dk
Forskere gør vildt fund ved lille ø:...
bt.dk
Wozniacki truer med boykot: 'Jeg...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx