Af Mick Allerup Jensen - 22/10-17 09:50

Find dine Kleenex frem: Døv baby hører mors stemme for første gang Find dine Kleenex frem: Døv baby hører mors stemme for første gang

Der findes næsten ikke noget mere rørende end at se et barn, der hører mors stemme for første gang, og du må hellere finde dine Kleenex frem, for denne video er virkelig en, der går lige i hjertet.

storybild

ARKIVFOTO

Lille Charlotte på to måneder er født døv og kommer aldrig til at høre verden som vi andre - i hvert fald ikke uden hjælpemidler.

Venlige sjæle valgte at donere penge til den lille familie, der består af moderen Christy Keane, faderen Daniel og lille Charlotte. Og når man ser den lille piges ansigtsudtryk, da hun hører sin mor sige “Jeg elsker dig” for første gang, er man ikke i tvivl om, at pengene til høreapparatet er givet godt ud.

Faderen filmede hele seancen, og da Christy lagde den supersøde video på Facebook, gik der ikke mange dage, før videoen var blevet set over en million gange. Videoen er nu afspillet over 14 millioner gange, har fået over 213.000 likes og 258.000 delinger på en uge.

Og det kan man godt forstå, for det lader til, at lille 'Charly' er lige så rørt som mor.

- Jeg havde aldrig set det ansigtsudtryk før. Jeg er hendes mor, og jeg kender hendes blik, når hun er ked af det, ophidset eller har ondt. Det øjeblik, hvor vores blikke mødtes og hun hørte min stemme for første gang, det var ægte sindsbevægelse fra hende, siger hun i et interview med goodhousekeeping.com.

Heller ikke lille Charlottes far, Daniel, der ellers er en hård militærmand, kunne holde tårerne tilbage.

- Han var lige så rørt, som jeg var. Al den tid, vi havde brugt på at være kede af, at hun ikke kunne høre os - al den smerte forsvandt.

Charlotte vil dog aldrig komme til at høre uden hjælpemidler.

- Hun vil altid være døv, og vi ved ikke, hvor meget hørelse apparatet giver hende. Vi ved bare, at hun reagerer virkelig positivt, fortæller den glade mor.

Og når man ser videoen, kan man godt forstå, at Christy er en meget glad mor. Se videoen her:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx